Svar: Ferie med en lille fyr
Kære Johan Emils forældre
Det lyder rigtig dejligt med en lille ferie i Frankrig:o)
Der er så vidt jeg ved en del regler for hvad man må tage med af mad og jeg tænker at det er bedst at I prøver at ringe til flyselskabet og hører hvad I må medbringe og hvordan I i givet fald skal forholde jer.
Modermælkserstatning er sandsynligvis ikke noget problem, men mad tror jeg faktisk ikke at I må tage med. Det kan I dog sagtens købe i Frankrig - det I skal være opmærksomme på er at købe vand på flaske og koge det til jeres dreng, så han ikke får en maveinfektion. Mad på glas er dog helt fint at købe. Pulvergrød ligeså. Faktisk så er det nogle gange meget godt at købe lokalt, så får børnene pludselig noget at smage som er anderledes end herhjemme i DK.
Han kan dog også sagtens få lidt frugt og her vil det være en fordel at vælge frugt som skrælles. Det vil sige f.eks. banan, melon, appelsin, kiwi og lignende - igen fordi I så er sikre på at han ikke får noget som er sprøjtet eller vasket i vand fra hanen.
Bleer fylder jo rigtig meget og I kan godt finde bleer i Frankrig, som er fine at bruge. Så tag med til de første dage og køb så hvad I har brug for af både bleer og mad i et lokalt supermarked.
Giv ham ekstra vand på flaske. I kan give ham vand af en kildevandsflaske endten med tut eller uden. Hold øje med hans bleer, hvis hans urin er klar så mangler han ikke væske, hvis hans urin er gul, så ...
... skal han have ekstra at drikke.
Det er især når man lander at børn får ondt i ørerne fordi de ikke er i stand til at udligne trykket. Det hjælper ofte hvis man kan få barnet til at drikke noget, og derfor er det en god idé hvis man kan give en flaske under landing. Sover han er det ligemeget, så kan han få når han vågner, der er ikke grund til at vække ham, så bliver han rigtigt ked af det:o)
Nogle gange kan man godt tage klapvognen med, så I har noget at sætte ham i både imens I venter på at komme til at flyve, men også når I lader, venter på kufferter osv. Her kan det være rart at have klapvognen hos sig. Igen må I dog tale med flyselskabet om hvad regler de har og hvad der kan lade sig gøre.
Jeres rutine for dagen ser umiddelbart fin ud, når jeres dreng bliver 5 måneder kan I se om det er tiden til 2 måltider skemad dagligt. Så kunne planen se således ud:
Morgen 07.30-08.00: flaske
Formiddag 9.30: Puttes til lur
Frokost 11.00-11.30: Grød, evt. med lidt frugtmos på som topping, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur ca 12.30
Eftermiddag 14.00-15: flaske og eftermiddagslur
Aften 17.00-18: grøntsagsmos, vand af kop
18.30: flaske
20.00: flaske og puttes til natten
Sen aften 23: Flaske og måske I så er heldige ikke at skulle stå op kl 04.00... et forsøg værd :o)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og god rejse, når I når så langt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



