Svar: Gris ved spisebordet
Kære Isabellas mor
Jeg kan godt forstå at du er træt af det griseri og det er også utroligt hårdt, at andre forældre fortæller at deres barn synes hun grisser - ai altså, det gør ondt.
Hvad siger dagplejen? Oplever de at jeres datter grisser mere end andre børn i den alder? Jeg tænker at Isabella er kun 1½ år og børn i den alder kan være utroligt selektive i deres madvaner og ikke spise særlig meget. Derfor er det så dejligt at Isabella spiser og er glad for mad og jeg synes det er utroligt vigtigt at holde fast i dette.
At begynde at 'straffe' hende ved at tage maden væk, vil være synd og vil i yderste konsekvens måske gøre at hun stopper med at spise. Små børn kan også få spisevægring og det er en situation som er rigtig svær at få vendt.
Når hun grisser skal I naturligvis vurdere hvorfor. Hvis det handler om at hun generelt bruger sine fingre til at spise med fordi hun synes dette er nemmere end bestik, så lad hende gøre det og lad hende have lysten til at spise. Hun skal naturligvis ikke have lov til at drikke suppe af tallerkenen, men lærer at suppe spises med en ske, på samme måde som det vel er lidt svært at spise kartoffelmos og millionbøf med fingrene...
Men hvis det ...
... handler om at hun bevidst hælder sin mælk ud på bordet, bevidst smider med maden osv. så er det naturligvis vigtigt at I lærer hende at her er der regler og i en sådan situation er det godt at lade en handling følge med jeres nej og derfor fjerne hendes tallerken.
Samtidig vil jeg så også sige at det ikke er rimeligt at skulle sæbe vægge og døre af hver gang hun har spist og derfor hører det også med til reglerne at hun skal have vasket sine hænder og vaskes om munden, hver gang hun er færdig med at spise. Det står ikke til diskussion, sådan er det bare. I kan så vælge om I skal komme med en ren og fugtig klud til bordet eller om I skal tage hende med hen til en håndvask efter hvert måltid.
Så mit råd er altså at I lader Isabella have sin sunde appetit og at det er vigtigere at hun spiser end hvordan hun spiser, med den alder hun har. Samtidig skal hun dog også lære at der er visse regler forbundet med det at spise, at hun naturligvis ikke bevidst må smide med maden og at hun skal have vasket hænder både før og efter madindtag.
Mad der kun kan spises med bestik som f.eks. suppe eller grød, skal naturligvis spises med bestik.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








