Svar: Søvnproblemer - 11 mdr.
Hej med dig
Jeg er heller ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn og mener præcist som du at man skal reagere på barnets gråd og naturligvis være der for barnet og trøste det, når det græder.
Det lyder voldsomt det med at blive spændt fast i vuggestuen og jeg tror bestemt det lyder værre end det er. Jeg kan ikke forestille mig at de spænder din dreng fast og så lader ham ligge og græde ulykkeligt der. Det er korrekt at der er regler om at børn skal have sele på, når de sover i institutionen, ligesom de også bør hjemme, når de er i barnevognen. Men det er jo ikke sådan at børnene ikke kan røre sig og pædagoger lader forhåbentlig ikke bare børnene græde...
Når det er sagt, så tænker jeg også at du må se hvordan det går, nogle gange så går det faktisk helt uden skrig og skrål fordi barnet simpelthen kan fornemme at her er situationen en anden og derfor bare affinder sig med situationen og lægger sig til at sove. Jeg synes ofte jeg hører forældre fortælle at det er hjemme det er svært, og at dagplejer, vuggestuepersonale fortæller at der går det over alt forventning, de putter og barnet sover i løbet af få minutter... så lad os krydse fingre for at det er sådan hos ...
... jer:o)
Hvis du virkelig oplever at de spænder din dreng og andre børn fast og lader dem ligge og græde ulykkeligt, så er det naturligvis ikke i orden og det skal du ikke acceptere.
Et putteritual er de dagligdagsting, det er at få en ren ble, få børstet tænder, få en flaske osv. Nogle gange kan man så vælge at have en puttebamse eller en bestemt klud hos barnet, synge en bestemt sang, læse en historie osv. men det er ritualet og derfor tænker jeg at I jo har en måde at putte på, som jeres dreng kender og føler sig tryg ved.
Man kan sige at det, som er svært for jer, er at jeres dreng falder i søvn i jeres arme og det er når han skal flyttes at han protesterer - det kan jeg godt forstå. Derfor vil jeg foreslå at I forsøger at give ham flasken imens han ligger i sin seng og I sidder ved siden af og kærtegner ham blidt, så han får nærhed og fysisk kontakt men ikke skal flyttes.
Alternativet er at lægge jer med ham i jeres seng og når I så selv går i seng og han sover godt, så flytter I ham til hans egen seng.
Det handler om at give ham tryghed og ro, det skal være rart og dejligt at falde i søvn. Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











