Annonce

Annonce

Brev:

Ammeafvænning og stadig søvnproblemer.


8. august 2007

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Ammeafvænning og stadig søvnproblemer.

Hej Helen

Ja, vi sover stadig ikke specielt godt om natten. Som jeg tidligere har skrevet til dig, har vi haft en del natteroderi med Emil.

Han er nu blevet 1 år, og vi vænnede ham i sidste uge, ved fælles hjælp, fra brystet. Far overtog ham om natten. Det var helt fantastisk at få lov at sove 7-8 timer i træk :-).

Vi har valgt at tilbyde ham vælling før sengetid og om natten, fordi han i forvejen sover meget let. Han får mellem 100 ml og 250-300 ml fordelt over to gange i løbet af aften og nat. Vællingen gør at han nu sover op 4-5 timer i et stræk.

Emil er fortsat meget ustabil i sit søvnmønster. Han bliver altid puttet kl 19.30, nogen gange er han 10 min om at falde i søvn, andre gange op til 1½ time. Nogle aftner vil han have vælling, andre vil han ikke.

Jeg har nu haft ham fire nætter siden ammeophør, ikke to nætter har været ens. Første nat kunne jeg nøjes med at give ham sutten, han skreg i ti minutter men faldt så i søvn, og sov resten af natten.

Anden nat sov han til 0.30, fik sutten, sov en halv time og var herefter vågen til ...


Annonce

... kl 03. Jeg gav ham vand og vælling, og kæmpede så en brav kamp for at få ham til at ligge i sin seng. Tredie nat vågnede han kl 23 drak 150 ml vælling og sov til kl 04. Fik lidt vælling og sov til 7.45. Fjerde nat drak han ca 50 ml vælling til aften, sov til kl 24, fik 100 ml vælling og sov til kl 6. Her til aften har han drukket 150 ml.

Som du kan se er søvnmønsteret ikke blevet særligt meget bedre siden ammestop. Jeg tror, han har behov for mad om natten trods sin alder, da han af og til vågner med rumlende mave. Han har fra første færd accepteret flasken og jeg har kunnet putte ham under hele forløbet, uden større besvær. Jeg frygter desuden en timelang kamp, hvis vi kun tilbyder ham vand. Det magter jeg simpelthen ikke, da min søvnmangel jo er ret stor. Han spiser stadig godt om dagen, dvs 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider.

Jeg ved, at man generelt siger, at børn i den alder ernæringsmæssigt ikke har behov for mad om natten.
Hvor meget vælling må Emil få? Og er vores løsningsmodel helt hen i vejret?

Med venlig hilsen
Emils igen trætte mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce