Svar: Madplan - 7 mdr.
Kære Renata
I er lige midt i en overgangsperiode nu, hvor Victoria begynder at kunne blive tilbudt lidt mere rigtig mad, som f.eks. rugbrødshapsere, pastaskruer og lignende og går fra at få normalt 4 flasker dagligt til kun 3 flasker dagligt. Vicotria vil ikke kunne klare sig med mad i stykker alene, men vil have behov for grød og mos ved siden af. Samtidig udgør modermælkserstatning fortsat en del af hendes indtag og det er vigtigt at hun ikke få mere komælk og komælksprodukter end modermælkserstatning, så længe hun ikke er ældre end hun her.
Først efter 9 måneders alderen kan hun begynde med mere komælk, men hun vil fortsat have behov for sin erstatning frem til hun er 12 måneder gammel. Gennem sin erstatning (og vælling tæller med) få hun også dækket sit jernbehov.
En plan for dagen, som passer til ca 8 måneder kunne se således ud:
Morgen 6.30: Flaske
Formiddag 9: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her en lille times tid
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød og fisk og ved siden af forsøges så med lidt rugbrødshapsere. Grøntsagsmos kan også bruges som pålæg, ligesåvel som anden smørbar pålæg. I takt med at hun bliver bedre og bedre til at tygge kan hun få mere rugbrød og mindre grøntsagsmos. Giv vand af kop til.
Puttes til middagslur kl ca 13, må gerne sove 1½-2 timer
Eftermiddag 15-16: Flaske og hvis hun ikke vil dette, så forsøg med ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt (frisk eller mos), vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk og stille og roligt mere og mere af jeres mad, ris, pasta, kødsovs, millionbøf, frikadelle osv. ...
... Vand af kop
Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 20
Sen aften 23: Flaske, hvis hun ikke har drukket mælk om eftermiddagen, sen aften vil hun sandsynligvis kunne tage den mere eller mindre i søvne og mælken er som sagt stadig vigtig.
Det er som sagt vigtigt at hun ikke får for meget komælk, så længe hun ikke er ældre. Du må godt give hende lidt neutral sødmælks-yoghurt, hvor du selv kommer frugtmos i, men du skal sikre dig at mængden af komælk og komælksprodukter ikke overstiger hendes indtag af modermælkserstatning.
Jeg synes hun er for lille til at få saftevand og juice, mælken er fortsat hendes vigtigste indtag og derudover kan hun drikke vand, som er den bedste og sundeste tørstslukker. Hvis du synes at vandet skal smage af noget kan du komme lidt citron eller appelsinskiver i.
Jeg synes ikke hun som udgangspunkt skal vendes af med morgenflasken, hvis hun tager denne uden problemer. Det er vigtigt at hun som minimum får 2 flasker mme dagligt så længe hun er under 12 måneder og det er som regel dækket ved at få flaske morgen og aften. Havregrøden kan hun få som sen morgenmad, inden formiddagsluren
Victoria kan fint drikke af en almindelig lille kop eller snapseglas. Hvad mener du helt præcist med drikkekop - mener du en tudkop? I princippet er der ikke grund til at lære hende at drikke af tud, da hun får flaske er det godt med den og så lære at drikke af en rigtig kop eller glas ved siden af. Når I er på tur kan du med fordel købe en kildevandsflaske - de findes også med tud og så give hende vandet derfra.
Rigtig meget held og lykke, håber at ovenstående hjælper dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S