Svar: Grød og mos - 5 mdr.
Hej Camilla
Det lyder som om at Laura har en sød tand og hellere vil have frugtmos end almindelig grød, så det således mere er smagen det handler om end konsistens eller manglende mundmotorik.
Det er dog vigtigt at frugtmosen så vidt muligt bruges som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid, når hun bliver ældre og jeg vil foreslå dig at du køber en ren risgrød og så kommer lidt æble eller pæremos på. Så får hun lidt som er blandet, lidt som er ren grød og lidt som er ren frugt, og så vender hun sig sikkert til det.
Når hun kan spise en lille dl. så begynder du at give hende to gange dagligt, grød til frokost og grøntsagsmos til aften og her kan du give hende mos af de grøntsager I selv spiser. Det er godt at begynde med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og da hun godt kan lide det søde kan du også prøve med mos lavet af ærter og majs. Man kan hos grønthandleren også købe specielle søde kartofler og gulerod er også naturligt sødt i smagen i forhold til f.eks. kål.
Den mad du giver hende skal være uden salt, men i takt med at hun bliver bedre og bedre til at spise og også ældre, så skal maden tage udgangspunkt i det I spiser. Hvis du således koger grøntsagerne i lidt almindeligt saltet vand, så kan hun godt få mos af de samme grøntsager - men salter I meget, så skal I bruge bordsalt, så hun fortsat kan få det samme som jer men uden salt.
Sødmælk er tidligst fra 6 måneder og her kun fordi det handler om at I som familie skal spise det samme. Hvis du f.eks. laver kartoffelmos og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme, hvis du laver lidt sovs osv. så kan hun så også få lidt af dette. Hun kan også en gang imellem få lidt sødmælk af en kop for at prøve at smage kold mælk, men det er ikke noget hun skal have.
Danmark adskiller sig fra mange andre lande i forhold til dette, fordi vi mener at det er vigtigt at børn ...
... får familiens mad. I de fleste andre lande anbefaler man først komælk ved 12 måneders alderen.
Som sagt så anbefaler man i DK at komælk først udgør en større del af indtaget efter 9 måneders alderen. Og det vil være vigtigt at du fortsat også her giver modermælkserstatning indtil din datter er et år. Det handler bla. andet om at komælk indeholder proteiner som både kan påvirke barnet i forhold til allergi, men som også påvirker nyrerne. Komælk indeholder betydeligt mere protein end både modermælkserstatning og modermælk. Derudover skal barnet også have nok jern og hvis barnet får for meget komælk, får det måske for lidt af andre fødevarer og dermed også for lidt jern.
Din mor har ret i at sådan var det ikke da hun fik barn, men tingene ændrer sig og vi bliver hele tiden klogere. Idag anbefaler man heller ikke hoppegynger og gåstole selvom de var et stort hit, da hun havde små børn... det kan godt være at I børn ikke har taget skade, men det er der måske andre som har:o)
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Risgrød med sveske eller anden frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur, evt. med flaske
Eftermiddag: Flaske
Powernapper sikkert her
Aften: Grøntsagsmos lavet af lidt søde grøntsager, vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: Flaske
Nat: Evt. flaske
Indtil du kommer rigtig igang med skemaden må du give flaske og i takt med at madindtaget stiger, så vil din datter drikker mindre af flaskerne. Du skal dog fortsat regne med at hun har behov for mælk efter skemad, så længe hun ikke er ældre.
Jeg vil anbefale dig at købe bogen "mad til spædbørn og småbørn" - her finder du diverse opskrifter og kan læse sundhedsstyrelsens råd omkring mad til børn. Den koster ca 65 kr og kan købes på apoteket - måske din mor også gerne vil have et eksemplar:o)
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









