Svar: Måltider med uro
Kære trætte mor
Nogle gange så tror man at nummer to er præcis som nummer et, især hvis man får to af samme køn. Din beskrivelse af din dreng er rigtig fin, for her ser man netop hvor forskellige de børn er og hvorfor det så nogle gange ikke er så nemt - ej heller selvom det er nummer to:o)
I forhold til lillebrors alder, så tænker jeg at han har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham. Han er igang med separationsfasen og er ved at udvikle mere selvstændighed, han er meget opmærksom på verden, vil gerne det samme som I andre og samtidig mestrer han det ikke helt. Han er også motorisk mere urolig og er måske begyndt at kravle og bevæge sig lidt mere omkring end tidligere. Det betyder at han om dagen ikke længere får så meget fysisk kontakt (amningerne om dagen er også sat ned), men han har stadig behov for nærheden og den søger han så om natten. Samtidig med dette, så har han så problemer med ørerne og det gør ondt, især om natten. Når han vågner behøver et således ikke være sult, men brystet er den eneste og bedste måde han kan falde til ro, når det gør ondt.
Der er altså indtil flere naturlige forklaringer på hvorfor jeres dreng har det, som han har det lige nu.
Det er svært at ændre på søvnvaner hos børn der er syge og jeg synes derfor et eller andet sted, at du er nødt til at give ham brystet hvis det er det eneste som virker, når han har ondt. Jeg synes dog også du skal tale med lægen om muligheden for at give ham noget smertestillende til natten, så I alle får mulighed for at få lidt mere sammenhængende nattesøvn og så brystet ikke bruges som smertestillende. Hvis du ved han ikke har ondt, så vil det også være lettere for dig at amme ham ganske kortvarigt eller lade far tage over.
For hans indtag af mælk i løbet af natten påvirker naturligvis hans indtag og lyst til morgenmad. Og som du beskriver det, så tænker jeg at det vil være godt at starte dagen med en portion grød, men at han ikke har lyst til dette fordi han ikke er sulten nok.
Jeg tænker at du har fuldstændig ret i at han er træt om aftenen og at det er derfor det her ...
... kører lidt skævt. Det er derfor fint at far giver ham aftensmad, så han her bliver hjulpet og mættet. Han har dog også brug for at spise sammen med I andre og han har brug for at spise det han ser I spiser. I skal således også prioritere at spise sammen og han skal også om aftenen tilbydes mad i stykker, som han selv kan sidde med i hånden ved bordet. Lad storebror sidde så de to kan se hinanden, så lillebror kan spejle sig lidt i ham.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05-06: ammes
Morgen 8: En portion grød, vand af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost at gnave lidt i, ½ banan eller anden frisk frugt eller som nu en lillebitte smule tykmælk med frugtmos og knust cornflakes. Vand af kop
Sover formiddagslur fra ca. 9-10.30
Frokost kl. 11.30-12: Rugbrødshapsere med grøntsagsmos og begynde med lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt godt kogte pastaskruer, lidt frikadelle eller lignende, vand eller MME i kop.
Puttes til middagslur 12.30-13.00
Eftermiddag 15-16: Her vil man normalt amme igen og spørgsmålet er om ikke du skal prøve at gøre det, så han får nærheden også i løbet af dagen. Du kan stadig godt give ham lidt sen eftermiddagsmad, det kan man jo få sammen med storebror, når han kommer hjem fra pasning. Eftermiddagsmad kan passende være som nu ½ bolle med smør, lidt frugt, avocado-bananmos, med vand eller MME.
Aften kl. 17.30-18.00: Aftensmad sammen med I andre. I må godt spise ham lidt af først, så han ikke bliver for træt, men samtidig skal han efterfølgende spise sammen med I andre og have den samme mad som han ser I får. Og meget gerne mad som han selv kan sidde med. Evt. give lidt frugtmos mælk mælk på som dessert. Vand eller MME i kop.
Puttes til natten kl. 19.00-20.00 med amning
Sen aften 23: Ammes
Nat: Vand og så forsøge at undvære amning mellem 24-06, når han ikke længere har ondt i sine ører.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, at I har fået en forklaring og dermed også større overblik over hvad der rører sig i ham. Rigtig meget held og lykke med dem begge to:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"









