Svar: Ammestop og opstart dagpleje
Hej med dig
Velkommen til og tusind tak for dine pæne ord:o)
Når din dreng skal passes er han ca 8 måneder gammel og her vil det være passende med 3 amninger dagligt. Du vil således kunne bibeholde den tidlige morgenamning, amning om aftenen og senaften eller amning sen eftermiddag og aften. Jeg tænker at sidstnævnte med at amme sen eftermiddag, måske vil være rart for jer i starten - fordi det vil være en dejlig måde at møde på igen.
Formiddagsamningen er nok den der kommer til at være sværest for ham at undvære, som du beskriver det lige nu. Jeg tænker dog at når du ikke er tilstede og dagplejeren skal putte ham, så vil det sandsynligvis gå helt af sig selv. Her vil hele rutinen være anderledes, han vil få så mange nye indtryk og sandsynligvis være så træt at han simpelthen bare falder i søvn hos hende. Jeg synes derfor ikke der er nogen grund til at gøre et stort nummer ud af at fjerne denne amning lige nu.
Så forsøg i stedet at se om du i første omgang kan undvære amningen kl. 14. Tilbyd nok at spise (jeg giver dig en plan) og tilbyd så en kop lun mælk (sødmælk eller mme) eller evt en kildevandsflaske med lidt vand og se om du kan få ham puttet uden. I stedet kan du så amme ham sen eftermiddag.
Han må gerne få komælk og komælksprodukter, men så længe han er under 9 måneder må han ikke få for meget. Det vil sige at komælk kan indgå i madlavningen og også tilbydes i så små mængder at det ikke overskrider indtaget af modermælk. En lille smule sødmælk af en kop vil være i orden og det samme vil en lille portion tykmælk eller A38 (3,5%). Dette kan således gå i stedet for en eftermiddagsamning i takt med at han bliver ældre. Omkring 9 måneders alderen vil to amninger være nok, så han ammes tidlig morgen og når han skal puttes til natten.
Med den alder han har, så tænker jeg ...
... at det ikke burde være nødvendigt at give ham flaske og begynde at lære ham det. Det lyder også som om du meget gerne vil amme ham selvom du begynder arbejde og jeg tænker at det kan du også sagtens.
En plan for dagen til et 8-9 måneders barn (når han skal til at passes) kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning
Morgen: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop
Formiddag: ½ bolle at sidde med og gnave lidt i, ½ banan eller anden frugt (mos eller frisk frugt), vand eller mælk af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, ved siden af fortsat grøntsagsmos med kød/fisk, så han bliver mæt nok. Vand af kop
Puttes til middagslur (prøv evt. med lidt lun mælk af en kop)
Eftermiddag: En lille portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, frugtmos, bær, ½ banan, ½ bolle med lidt smør, ost og lignende. Vand af kop
Sen eftermiddag: Evt. amning
Aften: Mere og mere familiemad, må gerne få pasta og kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, frikadelle, kylling, boller i karry. Meget gerne mad som smager af noget. Forsøge med lidt at sidde med i hånden, mad i små stykker som skal tygges - igen ved siden af mos så han også her mættes. Han bliver ikke mæt nok af det han selv kan tygge sig igennem.
Evt. lidt frugt eller frugtmos til dessert. Vand af kop
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Evt. amning eller vand, mange børn har brug for noget her for at kunne sove om natten.
Som du kan se her, så vil han fint kunne tage sit væskebehov af en kop og væske behovet kan umiddelbart dækkes fint af vand, når han skal passes. Mælkeindtaget dækkes så af din amning og den mælk, som dagplejer kan få ham til at tage af kop og en lille portion tykmælk.
Håber at ovenstående giver dig lidt mere overblik og lidt mere ro i sjælen:o) Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt







