Svar: Madvaner og time-out

---

Kære Iben

Det er naturligt at Nicklas prøver flere grænser overfor jer forældre end over for andre. Et eller andet sted, så ved han jo at I elsker ham overalt på jorden og er der for ham uanset hvordan han prøver jer af, så set på den måde så er det faktisk en tillidserklæring at han forsøger sig overfor jer.

Når det er sagt, så tænker jeg dog også at han jo skal lære at der er visse regler og sådan er det jo her i livet. Nogle gange så må vi bøje os og det bliver ikke helt som vi havde ønsket. Den frustration der kommer, når tingene ikke går helt efter ens eget hoved, den skal man lære at tackle og det skal Nicklas også. Derfor er det vigtigt at I kan rumme det, når han bliver frustreret, vred og ked af det. At kunne rumme det betyder at I kan holde det ud, at I ikke forsøger at ændre det og at I ikke tager det personligt.

Jeg synes det er fint at tilbyde ham den samme mad som I andre får og hvis det en dag er let og praktisk med en rugbrødsmad i stedet så er det også okay. Kiks hører dog ikke til som aftensmåltid og her tænker jeg at den letteste løsning var at fjerne kiksene - hvis der ikke er kiks, så er den mulighed ikke til stede. I kan jo så fortælle ham at der ikke er kiks og at det er maden på tallerkenen at han skal spise, så kan han selv gå hen og kigge i skuffen og se at at kiksene er væk.. endten bliver han så sur og vil ikke have andet eller også accepterer han så sin mad på tallerkenen.

Hvis han smider med maden og bevidst laver ballade ved bordet, så tænker jeg at han er færdig med at spise og sættes ned fra bordet. Det handler et eller andet sted om at lære at når man spiser så sidder man på sin stol ved bordet. Det betyder dog også at I ikke skal stikke ham en brødskorpe eller lignende, som han så selv kan rende rundt med - når han spiser så foregår det ved bordet og ellers spiser man ...

---

---

... ikke.

Hvis han sidder stille ved bordet, men bare ikke rigtig får noget puttet i munden, så er der jo ikke noget i vejen for at lade ham blive siddende.

Med hensyn til 'time-out' så er dette ikke en metode som jeg normalt er tilhænger af. Jeg synes af princip ikke at børn skal sendes væk og gør man det, så skal der virkelig være en god grund. En time-out hører slet ikke til hos små børn. Jeg mener at de der praktiserer denne form for opdragelse anbefaler at man først gør det efter 3 års alderen, men du må spørge dem.

Med hensyn til at han sparker ud efter dig, så er dette naturligvis meget ubehageligt, men Nicklas er ikke klar over hvor hårdt det gør og det er helt naturligt at børn i hans alder bruger deres fysik, når de mangler ord. Når Nicklas således ikke er i stand til at sige at noget irriterer, at han ikke vil have bleen på, at han heller vil lege end blive holdt fast der osv. så viser han det ved at sparke. Andre børn viser det ved at bide eller slå.

---

---

Konflikter kan ikke undgås og det er okay at I får konflikter i hverdagen, da konflikter også er med til at udvikle os, de er en del af livet. Man kommer dog altid bedst ud af en konflikt ved at lytte til hinanden og derfor er det bedste I kan gøre i forhold til jeres dreng, at forsøge at lytte til ham.

Når han ikke vil have ble på så kunne det måske hjælpe at give ham bleen på imens han står op så han ikke føler sig tvunget til at ligge ned. I kunne derfor prøve med buksebleer.

Det hjælper også nogle gange at sætte ord på, altså simpelthen sige højt "du vil ikke have ble på". Når man viser børn at man forstår dem og det viser man netop ved at sige det man tror de føler højt, så føler de sig lyttet til og så klinker adrenalinen af og de bliver mere rolige.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---