Annonce

Annonce

Svar: Ammebøvl


22. juni 2007

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Rie

Tillykke med den lille dreng:o)

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og har lyst til at smide håndklædet i ringen. Jeg tænker dog at du fortæller at du har et godt ammeforløb bag dig og faktisk nyder at amme og derfor synes jeg også du skal give det en chance. Går det så ikke og du vælger at supplere din amning med en flaske om aftenen, så er det jo også okay. Når man pludselig er en familie med to børn, så er der flere hensyn at tage og det vigtigste er at familien fungerer, at du synes du har det godt og har overskud til begge dine børn og en flaske om aftenen kan jo gives af far, så han også kommer lidt på banen. Der er jo ingen der siger at det ikke kan lykkes at gøre begge dele, altså både amme og give en enkelt flaske om aftenen... det behøver ikke være endten eller.

Du fortæller at du har store huller på begge brystvorter og du mistænker selv din drengs sutteteknik og spørger til for kort tungebånd. Det er nogle rigtigt gode overvejelser og præcis det man skal undersøge, for at afdække hvorfor du får hul.

Kort tungebånd ses meget let. Den streng der sidder under tungen er stram, det betyder at når din dreng rækker tunge, så bliver tungen hjerteformet i spidsen, hvis tungebåndet er kort eller for stramt. Spidsen af tungen går altså indad. Hvis din dreng har dette, så er det et meget lille indgreb at få det klippet - det kan gøres meget hurtigt hos en øre-næse-halslæge og du kan også kontakte barselsgangen hvor du har født og spørge dem hvordan du skal forholde dig.

Det betyder meget hvordan din dreng har fat omkring brystet. Hvis han altid bliver lagt til i samme stilling, så slider han på brystvorten det samme sted. Hans tunge er ligesom sandpapir og han bruger tungen til at malke med, for at få mælken ud. Derfor slider tungen på vorten. Det er derfor meget vigtigt at du lægger ham til i forskellige stillinger - en normale stilling hvor han ligger i dine arme hen over din mave, tvillingestilling hvor han ligger bagud under din ene arm og liggende stilling hvor han ligger mave mod mave hos dig og du ligger på siden, han dier på den bryst som vender ned mod madrassen.

Gør det til en vane at forsøge at få ham til at spise fra begge brystet eller af to omgange, lad ham spise de 15 minutter han gør i øjeblikket fra den ene side, skift ham og læg ham så til igen. Endten til den samme side men så lagt til i en ny ammestilling eller til modsatte bryst. Det må du vurdere ud fra hvordan dit bryst føles når han har spist fra det. Hvis det føles blødt og eftergiveligt, så tilbyder du mælk fra andet bryst og hvis du fornemmer at der fortsat er en del mælk af komme efter i første bryst så lægger du igen til der.

Derudover tænker jeg at du skal være opmærksom på at din dreng skal have den lidt tykkere mælk med ud, når han dier hos dig. Det er vigtigt at han som udgangspunkt ikke spiser lidt fra den ene side og lidt fra den anden, men at han bliver færdig fra en side, før du tilbyder næste side. Igen handler det om at for meget vandholdig mælk ...


Annonce

... giver uro i maven og behov for at sutte tit, og den federe mælk giver mere ro i maven og gør også at din dreng sover lidt bedre.

Det slår mig at du skriver at du har smerter i brystet også selvom du ikke ammer. Dette er et tegn på svamp og man kan godt have svamp i brystet selvom man ikke har synlige tegn på det - smerter kan være et symptom i sig selv.

Er der tale om svamp, så er det vigtigt at både du og din lille dreng bliver behandlet, da I jo naturligt vil smitte hinanden, hver gang du ammer. Din dreng skal også behandles selvom man ikke kan se nogen tegn på svamp i hans mund eller numse:o)

Jeg vil anbefale dig at du bliver behandlet med Brentan. Dette fås på recept hos lægen. En Brentangel kan bruges både til dig og til din dreng og salven skal påsmøres mindst 8 gange i døgnet og man bør fortsætte i mindst 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. Hvis man fortsat har smerter efter flere ugers behandling, så kan man overveje om man skal give en tablet behandling til dig mod svamp.

Jeg vil derudover foreslå dig at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Derudover er det en god idé at du lader brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader og du skal være meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.

Der er diskussion omkring hvorvidt det er godt at bruge uldindlæg eller ej. Man kan sige at det kan være en fordel at bruge engangsammeindlæg i behandlingsperioden fordi ammeindlægget så skal skiftes hver gang du ammer. Dertil kommer at man kan komme lidt Brentan-gel på ammeindlægget så det ikke hænger fast i brystvorten. Der er dog også nogen som mener at uld hæmmer bakterievækst.

Det anbefales at man forsøger at undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. I amerikansk litteratur fremgår det også at man skal forsøge at undgå hvidt brød. Derimod vil det være en god idé at indtage syrnede mælkeprodukter som A38 eller man kan købe tabletter. Da Acidophilus kulturer er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

Derudover tænker jeg at du skal overveje om du skal tilbyde ham en sut. Sutten skal naturligvis bruges fornuftigt, det betyder at han ikke skal holdes hen med en sut, når han f.eks. ligger på puslebordet og er ked af det, men sutten gives, når du er sikker på at han er mæt, har spist rigtig godt fra begge sider og bare har behov for at sutte for at finde roen.

Derudover tænker jeg at du skal svøbe ham, når du lægger ham fra dig. Hold ham også svøbt, når du har ham ved brystet, så han ikke på samme måde oplever at blive flyttet fra din dejligt varme favn, men puttes tæt fra favnen ned i liften, hvor han så har sin sut og evt. vugges lidt og herefter sover.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce