Svar: Urolig søvn - 11 mdr.
Kære BC
Dejligt at høre fra dig igen og dejligt at høre at det er gået godt med indkøringen i vuggestue:o)
Det lyder som om at der er fart over feltet og som om at der sker rigtig meget med jeres datter i øjeblikket. Her tænker jeg både på den motoriske udvikling - at hun er begyndt at gå rundt osv. og derfor har en naturlig fysisk uro i kroppen, men dertil kommer jo så også at hun nu oplever meget mere af verden.
Alt det hun oplever i dagligdagen skal bearbejde i drømme. Det at have en fysisk motorisk uro giver i sig selv en urolig søvn, men det at hun nu også er i vuggestue, afleveres der, oplever at du går fra hende, oplever at kunne bevæge sig rundt på egen hånd osv. giver hende naturligt en del mental uro også og dermed flere drømme og urolig søvn. Det kan godt nogle gange opleves som mareridt, præcis som du beskriver. Mange oplever dette netop omkring 12 måneders alderen og så kommer der en periode igen omkring 1½ års alderen, hvor det igen kan virke lidt voldsomt (så er du forberedt).
Samtidig tænker jeg dog også at det har stor betydning at hun har problemer med sine ører. Selvom hun måske ikke virker så plaget af det i øjeblikket, så er det sådan at kroppen husker og hun har ganske givet haft mange nætter, hvor hun lige er faldet i søvn og så er blevet vækket af en smertende jag i øret og så er vågnet af dette. Det er ofte som om at denne erfaring sidder i kroppen og den følger barnet længe. Man kan et eller andet sted måske sammenligne det lidt med stress. Hvis man som voksen har oplevet den ekstra hjertebanken og utilpashed det giver, hvis man har haft rigtig stress, ja så skal der ikke ret meget til, man skal ikke opleve særlig meget af de samme symptomer, så reagerer kroppen meget voldsomt og igen er det som om at kroppen husker.
At starte i vuggestue er også stor, der er mange nye ...
... mennesker og en helt ny stor verden at forholde sig til og det ville være usædvanligt hvis hun ikke reagerede på dette.
Jeg tænker derfor at din datters urolige søvn er et sammensurium af rigtig mange ting og at du skal gøre som du gør - være der for hende, give hende roen og trygheden. Det er rigtig fint at du ofte kan nøjes med en verbal beroligelse som "syyy" og hun så sover videre. De nætter hvor dette ikke kan lade sig gøre og hun har brug for at blive taget op og komme ind til dig, så må du efter min mening gøre dette.
Du skal naturligvis være opmærksom på at det ikke bliver vane, hendes krop vil jo et eller andet sted også registrere og huske at vågne på bestemt tid og skulle hentes ind til mor for at sove videre. Det er jo sådan set okay, hvis man har det godt med det, men jeg fornemmer at du gerne vil at hun så vidt muligt sover i sin egen seng. Derfor tænker jeg at du skal forsøge at give hende trygheden i hendes egen seng og hvis dette ikke er nok, så må hun ind til dig, beroliges og så evt. flyttes tilbage til egen seng igen.
Når hun vågner, så skal du være opmærksom på hvad det handler om, hvis det er drømme så kan hun måske godt komme videre i drømmen uden din indblanding og skal således have lov til at ligge og småklynke osv. fordi det er en del af drømmen. Andre gange vil det være en rigtig god idé at du tager hende op, giver hende en tår vand, fordi det holder hende lidt til virkeligheden og så sover hun videre i sin egen seng igen og atter andre gange har hun behov for at være helt tæt på dig.
Der findes desværre ikke fast måde at gøre det på, det er meget afhængigt af den enkelte situation. Det bedste du kan gøre er dog præcis som du gør, overveje hvad du gør og hvorfor.
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre også denne gang:o) Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











