Svar: Søvn og mad - 7 mdr.
Kære Signe
Velkommen til og dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinien, men nu selv har besluttet dig for at skrive:o)
Som du selv er inde på så er Magnus jo i en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham både mentalt og fysisk. Det betyder helt naturligt at han for det første har svært ved at finde roen og lade kroppen slappe af, når han skal sove og samtidig sker der også så meget, han oplever så mange ting, så han drømmer også mere. Derudover er det meget vigtigt for ham at vide at I er der og at I ikke er gået fra ham.
Du skriver også at han på det sidste har haft lidt svært ved interesse for at spise og jeg tænker at dette godt kan skyldes lidt forkølelse, men det kan også være tænder - han har jo alderen til tandfrembrud...
Det er tidligt at Magnus vågner... har du prøver med mørklægningsgardiner og en flaske tidlig morgen og se om du ikke kan få ham til at sove en times tid mere... Jeg tænker at det vil være relevant at gøre noget for dette, da du skriver at han forholdsvis hurtigt bliver træt igen om morgen og faktisk nogle gange falder i søvn kl. 7. For at ændre på dette og for at undgå at han begynder at sove for meget om dagen, så tænker jeg at du skal forsøge at få ham til at sove lidt længere om morgenen.
De fleste børn på Magnus alder vil gennemsnitligt sover 3-4 timer i løbet af dagen og det lyder således alderssvarende. Om natten sover de så 10-11 timer og således 14-15 timer ialt. Her lyder han til at være dækket rimeligt godt ind. Det er altså morgenstunden, som I skal forsøge at ændre lidt på. Det er naturligt at han vågner, da han sover længe uden væske/mælk og derfor tænker jeg at I skal forsøge med en flaske sen aften, i håb om at få ham til at sove et lidt længere stræk om morgenen.
Nå, så var det jo det med at blive puttet. Det er rigtig fint at I om dagen nogle gange kører ham en tur, hvor han så sidder op og følger med og så puttes når han er træt. Det giver ham mental stimulation og lærer ham samtidig også at sove i vognen og fint at han så kan sove videre her. Det er en god idé at køre en tur dagligt, som en fast rutine.
Jeg får fornemmelsen af at Magnus ikke altid selv ved, hvad han vil og har svært ved selv at fornemme om han er træt, skal være vågen, om han er mæt eller skal have flaske osv. og det skal i naturligvis hjælpe ham med. Han lyder til at være en dreng som har meget behov for sin flaske for at finde roen og det er helt i orden i forhold til hans alder at lade ham falde i søvn med den.
Du skriver at i forsøge at holde ham fast på armen for at få ham til at slappe af i kroppen. Hvad vil der ske, hvis I lægger ham i hans seng? Jeg tænker at den motoriske uro som han har måske forstyrer ham og han måske har behov for at få lov til at ligge og karte lidt rundt i sin seng, vende omkring osv. - lidt ligesom han skal mentalstimuleres for at kunne finde roen i klapvognen om dagen, så skal han måske have lov til at bruge sig selv lidt fysisk i sengen om aftenen. Det gør jo ikke noget at han ligger sig oppå alle fire, drejer rundt osv. og får sig lagt i en irriterende stilling, hvis I så kommer og hjælper ham med at blive puttet der. Så er han måske parat til at blive putte, få en flaske og så hengive sig til søvnen.
I kan forsøge at give ham flasken når han ligger ned. I skal elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger fladt, når I giver ham den. Men jeg tænker at det nogle gange er en fordel at give den liggende simpelthen fordi I så ikke skal flytte ham, når han er ved at falde i søvn. Lidt ligesom man med stor fordel nogle gange kan lægge sig og amme.
Med ...
... hensyn til mad, så tænker jeg at Magnus skal til at have meget mere familiemad og det vil sige at udgangspunktet er det I spiser og det han ser at I får og maden skal smage af noget. Det er vigtigt at han får kød og fisk, han må gerne få mad med krydderi og løg, han må gerne få lidt sovs osv.
Hvis du ikke spiser særlig meget fordi du ofte er alene med Magnus om aftenen, så må du købe noget 'mad på glas' til ham, så han fortsat får kød, fisk osv. sammen med sine grøntsager. Men det bedste er stadig, hvis han kan få det samme som dig og det er vigtigt at I spiser sammen. Du kan naturligvis godt koge grøntsager til ham så det er parat og så komme mælk og smør i, når han skal have det, men som udgangspunkt skal han have hvad du spiser.. så Signe - hvad spiser du?
Det er rigtig fint at give ham en moden pære, du kan også give ham melon af forskellige slags, banan, hindbær og jordbær, appelsin osv. Han må få al slags frugt, så du må forsøge dig lidt frem. Du kan også give ham agurk skær en skive på 1½ cm tykkelse, fjern kernerne fra midten så det bliver et hul og sæt den på hans tommelfinger, så kan han bedre holde fast i den. Han må også få brødskorper at bide i og du kan købe et mørkt rugbrød uden kerner, som du skærer i humpler og rister i ovnen eller du kan købe skorper, tvebakker eller lignende, som han kan sidde med i hånden.
Det er vigtigt med grøntsagsmos, grød bør max udgøre to af dagens måltider. Han har brug for grøntsagsmos med kød og fisk for at få så meget forskelligt næring som muligt og han har behov for det fordi det også er med til at holde maven igang. Kød og fisk indeholder gode vitaminer, jern, protein, fedtsyrer osv. som er vigtige for ham at få.
Hvis du selv koger lidt ris om aftenen eller lidt pasta og laver en tomatsovs eller anden sovs til, hvor du har brugt sødmælk så må han meget gerne få det samme som dig. Indmaden af en frikadelle kan du give ham og det kan være en almindelig frikadelle eller en fiskefrikadelle, laks lavet i ovn osv. Du kan selv koge lidt grøntsager, mose med en blender eller gaffel og give ham med smør og mælk. Han kan få stort set det hele og det er meget vigtigt at du udnytter at han lige nu har en alder, hvor han gerne putter i munden og gerne vil smage på det hele. Jo mere du kan give ham jo bedre er det og det forebygger kræsenhed senere hen:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 5.00-5.30: Flaske i mors seng og prøve at sove lidt videre begge to
Morgen 7.30-8.00: Havregrød og vand af kop
Formiddag 9.30: Puttes til formiddagslur sover 1½ til 2 timer Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Nogle dage kan du også give øllebrød, lad det variere lidt. Vand af kop. Lad ham sidde med brødskorper eller lignende i hånden, spis frokost sammen.
Puttes til eftermiddagslur ca kl. 13.30 og sover igen 1½ til 2 timer, puttes her med en flaske
Eftermiddag ca. 15.30-16 lidt frugtmos og/eller frisk frugt og bær at sidde med, igen et stykke agurk, en brødskorpe eller lignende. Vand af kop.
Aften ca. 18.00: Grøntsagsmos med kød og fisk, udgangspunktet er din mad og det er vigtigt at I spiser sammen. Igen tilbydes lidt at sidde med i hånden selv, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20
Sen aften ca 23: Flaske at sove på, da denne sikrer hans mælkebehov og forhåbentlig gør at han så sover et lidt længere stræk om morgenen.
Lige nu falder han for tidligt i søvn og vågner også for tidligt og jeg tænker at denne plan måske kan hjælpe jer lidt videre.
Håber jeg kom igennem det hele og at du kan bruge det lidt videre frem. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







