Svar: Kamp før søvn

---

Kære Trine

Hvad er et opløftende svar for dig? Jeg kan i hvert fald fortælle dig at der sandsynligvis er rigtig mange andre familier som vil nikke genkendende til den måde din dreng udvikler sig på i øjeblikket og det er ganske rigtigt tale om en fase, som I skal igennem:o)

Det er utroligt frustrerende i den periode hvor barnet øver sig i at kravle, for det er faktisk det jeres dreng gør i øjeblikket. Begyndelsen til at kravle er at ligge på alle fire og rokke og så kommer det lige pludselig. Han øver sig hele tiden og desværre faktisk også når han sover. Det er som om at frustrationen netop bliver større og trangen til at kunne også større jo mere træt han er. Det er synd for ham men helt naturligt og det bedste I kan gøre er at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, når han ikke selv kan. Det er helt fint at lade ham forsøge selv, lade ham mosle lidt rundt og se om det ikke lykkes at falde i søvn på maven eller på en anden måde.

Nogle gange hjælper det at give ham lidt vand. Det er ofte som om at vand kan bryde det mønster barnet er inde i og får tankerne et andet sted og så er det lettere at finde roen bagefter.

Han må sove som han vil, på maven, på ...

---

---

... siden, på ryggen - det er helt okay når han er så mobil som han er så prøv at lade ham selv finde en god måde at sove på.

Det er altså præcis som I selv har tænkt at det skyldes en uro fordi han oplever og udvikler sig så meget som han gør i øjeblikket. Tiden arbejder derfor også for jer:o)

---

---

Med hensyn til at han studerer dit ansigt, ligger og smiler osv. og ikke bare falder i søvn, så hører dette også alderen til. Han vil være meget opmærksom på dig, det er som om at børn netop i denne alder virkelig begynder at forstå at noget er mor og noget er mad - at de to ting ikke nødvendigvis hænger sammen. Han studerer dig, kærtegner dig, nulrer dit hård, tager fat i din halskæde eller lignende og det betyder rigtig meget for ham at gøre dette, at have denne tæthed. Måske fordi han i løbet af dagen jo i øvrigt er meget igang og ikke længere har tid til at være helt så tæt som tidligere. Så når du giver ham mad nu, så er det der han ligesom 'suger mor' til sig, får det meget nære, studerer og nyder dig... lyder det tosset?

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Og rigtig dejligt at høre at det går så meget bedre med maden.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---