Svar: Vil slet ikke sidde

---

Kære Helle

Tak for dit brev og din uddybende beskrivelse af din datter:o)

Det er altid svært at vurdere et barn fra den position jeg har her og min umiddelbare tanke er derfor hvor jeres egen sundhedsplejerske og læge er henne i dette. Det bør naturligvis vurderes hvorvidt der er tale om at din datter har det, som du selv hele tiden har troet (hvilket også kan være rigtig nok), at hun har svært ved den tætte fysiske kontakt eller om hun faktisk har reelle smerter ved at sidde.

Du skriver ikke hvordan fødslen forløb, men du fortæller at hun var lille af vægt og at hun har grædt rigtig meget de første 3½ måned - tolket som kolik. Kunne det evt. tænkes at hun i kraft at en hård og langvarig fødsel eller evt. en meget hurtig fødsel har haft ondt i ryg, nakke... Er hun f.eks. nogensinde blevet set af en fysioterapeut?

Det er slet ikke sikkert at der er noget om det jeg tænker her, men jeg synes da det lyder relevant at få vurderet hvorfor hun ikke vil sidde ned. Især fordi du skriver at det altid har været sådan.

Mange børn vil vægre sig mod at sidde når de er 6 måneder gamle som din datter er nu - de vil helst stå på skødet med strakte ben og studere verden fra oprejst stilling. Men hun skulle jo f.eks. ikke vægre sig mod at blive sat i sin høje stol når hun skal spise...

Hendes afstandstagen eller reserverethed overfor andre mennesker kan også være hendes personlighed. Der er børn som allerede fra 4 ...

---

---

... måneders alderen begynder at vise de samme ting, som man ser i 8 måneders alderen hvor man normalt taler om separationsfase. Så måske hun bare har rigtig meget behov for at observere på afstand og ikke bryder sig om at være hos andre.

Ligner du din mor? Nogle gange så hjælper det lidt, hvis stemmeføring osv. minder om hinanden, så vil barnet nogle gange bedre acceptere den anden (mormor). Især hvis hun også forsøger at gøre tingene som du plejer at gøre dem, så der er genkendelighed og samtidig tryghed.

---

---

Samtidig lyder det dog også som om at dine forældre bor langt væk fra jer og at I derfor ikke ses så tit. Så når de kommer så overnatter de og bliver i flere dage. Det er også en ny situation for jeres lille pige og derfor noget helt andet hun nu skal forholde sig til og hvis hun er lidt sensitiv og lidt forsigtig, så virker det måske lidt voldsomt på hende. Hun kender dem jo ikke så godt og går der længere tid imellem at hun ser dem så kan hun ikke huske det fra gang til gang. Det hjælper i takt med at hun bliver ældre, men hun er stadig bare en lille pige.

Hvis de derimod kom forbi et par gange om ugen og i små doser, så ville det ikke virke så voldsomt og hun ville lettere kunne huske dem og dermed acceptere dem. Jeg synes derfor det lyder som en meget sund og naturlig reaktion din datter har og jeg tænker at I må give det tid, være tålmodige:o)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---