Svar: Legetøj, mad og sol
Kære Signe
Det er helt rigtigt at børn i din søns alder hurtigt bliver trætte af det legetøj de har og har brug for noget nyt. Derfor hjælper det faktisk nogle gange at pakke noget af det væk i kasser, gemme det et par uger og så tage det frem igen og lægge noget andet væk.
Derudover tænker jeg at der sker rigtig meget med din dreng nu og hvis du vil købe nyt legetøj til ham så skal du se efter det som hører til alderen 9-12 måneder. Det er fortsat leg på gulv som er bedst for ham, han skal lære at kravle og bevæge sig hen over gulvet, men det bliver også vigtigt for ham at lære at bruge kroppe mere bevidst og på en anden måde. Han har derfor alderen nu hvor du kan begynde at lære ham at "klappe kage", "ryste på hovedet", "vinke", "vise hvor stor han er" osv. Han vil også elske at lytte til musik og sidde og rokke til rytmen ligesom han vil elske at danse med dig.
Gode ting at lege med kan være:
Bolde i forskellige størrelse, balloner (men pas på hvis de springer), byggebægrer som kan kommes i hinanden og stables oven på hinanden, store klodser, puttekasse, æsker og dåser at komme ting i, paprør til at råbe i og komme ting igennem, køkkenting som f.eks. skåle, skeer, piskeris osv., ting til badet f.eks. plastikflasker, telefon, skubbevogn, trækkedyr, fløjte eller horn til at trutte i, en babygynge hvor man sidder i et sæde og ...
... gynger frem og tilbage (det stimulere også balancen), en stor flyttekasse som man kan sidde i eller måske kravle igennem, Store pegebøger med billeder af ting, dyr osv. fra hverdagen, Musik, sange med fagter osv.
Det lyder fint at din dreng spiser ca 1 skive rugbrød, men du må fortsat gerne give ham grøntsagsmos ved siden af eller bruge det som pålæg, så han får lidt som mætter ham lidt mere. Du kan også give ham lidt kogte ærter, majs og lignende ved siden af, som han kan spise med fingrene og øve sit pincetgreb. Det tager dog lang tid at spise selv og at tygge sig igennem, så derfor spiser han ikke længere så meget. Hvis han trives med det, så er det helt okay.
Man kan faktisk godt få solbriller til så små børn også nogen med en slags rem som går bag om hovedet og dermed bedre sidder fast, jeg tvivler dog på om han vil have dem på eller om han ikke flår dem af med det samme.
Giv ham en kasket på som skygger i ansigtet så han får lidt skygge ved øjnene og sørg generelt for at holde ham i skygge, så burde hans øjne ikke tage skade. Hvis det fortsat vier sig at han har meget røde øjne så kan I dog få lægen til at se på det.
Den bedste indikator for at han får væske nok er de våde bleer og at urinen er klar. Hvis urinen er koncentreret og han tisser sparsomt, så er det tegn på at han skal have ekstra væske.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








