Annonce

Annonce

Svar: Kun mors bryst... Fortsat


5. juni 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christine

Jeg formoder at din datter er blevet 8 måneder siden sidste brev og derfor er det nu passende med 3 amninger dagligt - morgen, eftermiddag og aften - og det vil være nok til at sikre hendes mælkebehov. Derudover kan hun drikke vand, hvis hun er for tørstig.

Hvis du kommer ned på at amme 3 gange dagligt, så burde det spille ind på lysten til at spise.

Derudover så tror jeg altså at lillepigen ikke rigtig gider grød... (skemad) hvad spiser I andre? Kunne hun ikke få noget af det hun ser du har på din tallerken. Det er jo vigtigt at I spiser sammen og jeg tror du skal medtænke dette og at I spiser samme mad, så hun på den måde spejler sig i dig. Hun må gerne få brød, en bolle eller lignende at gnave i det vil være okay. Du kan også give hende en lille portion tykmælk eller lignende, men det skal ikke være for meget, da hun skal være 9 måneder inden komælk må udgøre en større del af hendes indtag.

Hvis du forsøger med noget noget og med mad som er mere det samme som I spiser, så tror jeg måske at interessen for grød vil komme igen. Så om 14 dage kan du så forsøge med en gang havregrød igen som morgenmad, det ligger en god bund og er godt at starte dagen med:o) Jeg synes ikke du skal gå tilbage og starte med tynd grød som vælling - du skal give hende alderssvarende mad og tænke i rigtig mad.

Du kan bage boller selv. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen lavet om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

Du kan også bage havregrynsboller, her er opskriften:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Så det er bare at gå igang:o)

Med hensyn til madindtag og amning, så tror ...


Annonce

... jeg det er vigtigt at du forsøger at undgå amningen i forbindelse med søvnen om dagen og forsøge at holde dig til kun at amme om eftermiddagen. Du har fuldstændig ret i at amningen nogle gange godt kan virke til 'at speede op' og skabe yderligere aktivitet og det er uhensigtsmæssigt. Samtidig tænker jeg at hun vil være mere sulten og tørstig når hun vågner efter lur og derfor også hellere vil spise og drikke noget her.

Når hun vågner tidlig morgen og du ammer, vil hun så ikke kunne sove lidt videre her, så hun ikke behøver blive puttet igen allerede kl. 8? Eller vil du måske kunne vække hende, så hun ikke sover så længe på det tidspunkt, jeg tænker hun har jo sovet om natten...

Bare en tanke, hvis det fungerer bedst med en morgenlur på ca 1½ time så er det sådan det er og det er også okay, så vil jeg dog foreslå dig at putte hende lidt senere til middagsluren:o)

Nu ser planen for dagen således ud:

Morgen kl. 06-08 alt efter hvornår hun vågner: Amning
Puttes til lur kl. 8 og sover til ca 9.30

Formiddag 9.30: Havregrød med frugtmos, øllebrød med mælk eller lignende, vand af kop. Eller det er her I spiser morgenmad sammen og hun tilbydes en bolle med lidt smør og lidt ost. Evt lidt frisk frugt.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg (grøntsagsmos kan også kommes på her), rester fra aftensmaden, frikadelle, ris, pasta eller lignende. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til lur kl 13 og sover til ca 14.30-15

Eftermiddag 15.30-16: Frugtmos med mælk, evt. frisk frugt, vand af kop. Evt. forsøge med lidt tykmælk hvis det har større interesse og igen må hun her gerne få en hjemmebagt bolle at gnave i. Her om eftermiddagen kan der så ligge en amning.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad, ris, pasta, kødsovs, millionbøf osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten kl. ca 19.30-20

Sen aften 23: Du kan også vælge at amme her i stedet for om eftermiddagen, så det nu hedder morgen, aften og sen aften i forhold til amning og jeres rytme.

Jeg tror ikke der sker noget ved at din datter er vågen 5 timer i træk med den alder hun har, men kan du flytte lidt på lurene så der bliver lidt længere imellem dem hen over middag, så vil det sandsynligvis være bedre og give lidt mere ro for jer alle:o)

Jeres nuværende putteritual lyder rigtig fint og du kan roligt gøre på denne måde. Din datter ammes og puttes efterfølgende i sin seng og finder roen med dine kærtegn - det lyder både kærligt og omsorgsfuldt:o)

I forhold til om dagen, hvis det bliver svært for dig at putte hende uden brystet det, så tænker jeg at det vil være fint, hvis du kunne prøve at køre en tur med hende i barnevognen. Lad hende i begyndelsen sidde op så hun får sin nysgerrighed stillet og bliver mentalt træt også og læg hende så herefter ned at putte, når hun viser træthedstegn. Berolig hende med ord og kærtegn, som du også bruger om aftenen, så der er genkendelighed i det.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce