Brev:
Udvikling og opdragelse
Hejza!
Skriver angående vores fantastiske datter, som lige er fyldt 2 år. Hun er i en rivende udvikling ikke mindst med hendes sprog; hun snakker konstant (i vante omgivelser) og forstår stort set alt, hvad vi siger til hende. Både grov og finmotorisk er hun fint med; løber, hopper og klatre f.eks. uden problemer, tager selv tøjet og bleen af, spiser fint med gaffel og ske samt ligger puslespil (der er alderssvarende) uden de store problemer.
Hun har indtil for et par måneder siden altid været god til at falde i søvn om aftenen; blev lagt i egen seng på eget værelse og sov så omkring 12 timer uden afbrydelser. Dette har nu ændret sig. Det startede med, at hun i en uges tid græd rigtig meget, når hun blev lagt, hun endte derfor på en madras på gulvet ved siden af hendes seng, og efter et par dage købte vi derfor en juniorseng til hende.
Juniorsengen var hun glad for i en uges tid, så begyndte hun at stå ud af sengen mindst 40 gange, før hun fandt ro til at falde i søvn. De første par gange hun stod op, grinte hun til os, når vi roligt fulgte hende tilbage i seng. Dernæst begyndte hun at græde, når vi fulgte hende i seng og tit når hun endelig faldt i søvn, efter en del skrigen og frustration fra vores side af, så var der gået 2 timer.
I stedet for kun at følge hende nogenlunde roligt (alt efter vores overskud) tilbage i seng, er vi også begyndt at komme jævnligt ind på hendes værelse, når hun bliver puttet, så hun kan se, vi stadig er der. Alt dette har hjulpet en lille smule, men ca. hveranden dag går der stadig en time til to inden hun sover.
Vi har prøvet at putte hende senere, da hun sjældent virker træt, når hun puttes, men uanset om den er 19 eller 21, så er der de samme problemer. Vi har også prøvet at korte hendes middagslur af og endda droppe den, men hun er meget træt ved middagstid og kan slet ikke hænge sammen uden en lille lur midt på dagen (hun sover ca. 1,5 time). Vi har et fint putteritual med bad, nattøj på, børste tænder og så godnat historie.
Det der også viser sig er, at hvis det kun er én af os forældre der er hjemme, så er der sjældent problemer, så sover hun med det samme. Når vi begge er hjemme, sover hun hurtigst, når far putter. Hun er også begyndt at ville sove på madrassen på gulvet i steden for i sengen (madrassen ligger til dagligt under hendes seng, og hvis hun kommer ind til os om natten, går vi ind ligger på den) Så mon hun ser sengen som noget dårligt og madrassen som noget hyggeligt/godt? og hvordan kan det laves om og skal det laves om?
Det næste der fylder rigtigt meget hjemme ved os lige nu er hendes temperament. Hun er en meget viljefast pige, på både godt og ondt. Vi syntes egentlig selv, at det går ok med at løse de forskellige konflikter, men hun fylder bare rigtigt meget. Hun vil stort set ALDRIG lege selv. Når vi er hjemme, render hun rundt efter os og vil løftes op. Hun er god til at "hjælpe" med at lave mad, tømme opvaskemaskine, dække bord, støvsuge mm. men nogengange har vi altså brug for bare 5 minutters fred.
Hun leger ALDRIG med hendes legetøj, kun hvis vi sidder ved siden af og styrer legen. Vi har prøvet, når vi kom hjem fra dagpleje og job, også lege med hende i en times tid også dernæst prøve at lade hende lege lidt selv, men hun vil bare have ...
... mere opmærksomhed. Hun er som regel afsted i dagpleje 4 dage om ugen og så har hun en dag hjemme, hvor det bare er hende og mig (jeg arbejder på døgninst. og har fri et par dage om ugen, da jeg arbejder hveranden weekend).
Disse dage hænger mig efterhånden langt ud af halsen, for jeg er på fra hun står op ved 6.30 tiden og til hun engang mellem 20 og 21 falder i søvn (kun afbrudt af halvanden times middagslur) dette er til tider meget trættende. I de weekender jeg er på job eller de aftner jeg har aftenvagt, der er det farmand der er på, og han er ligeså udmattet som jeg efter en dag/eftermiddag med hende.
Det skal ikke lyde som om vi ikke vil være sammen med hende og vi laver rigtig mange ting sammen alle tre. Hun elsker at være ude, hvilket vi dagligt er og vi svømmer også tit. Vi hygger tit hjemme med at lave hule, danse og synge, tegne eller lege med dukker (disse lege varer dog aldrig mange minutter).
Engang imellem bliver hun passet af de to hold bedsteforældre (ved dem er hun en skøn engel), men det er kun, hvis vi begge skal noget, hvilket ikke sker så tit.
Hun er en rigtig krudtugle (dagplejemoderen har aldrig haft så livlig en pige) Hun kan stortset ikke sidde stille i mere end 2 minutter af gangen og hun leger kun i få minutter af gangen, så videre til noget andet (hvor vi skal med).
Vores tanker går lidt på, at vi tror hun har svært ved at falde til ro, både i dagligdagen og når hun skal sove. Hun vil gerne være med i det hele og kan ikke "lukke" af for alle de forskellige sanser. Vi mener absolut ikke hun mangler opmærksomhed, og vi har god tid til hende, men måske bliver hun for overstimuleret og/eller får for meget opmærksomhed, kan det være en mulighed??
Det der også er så svært for tiden er; at min mand og jeg er begyndt at dunke hinanden oven i hovedet, vi er frustreret og mener det er vores skyld og ansvar, at det ikke går så godt. Vi mener vi gør noget galt, men kan ikke helt overskue hvad, og derfor hakker vi på hinanden i stedenfor at støtte hinanden. Alt dette gavner jo ikke ligefrem storesøster planerne.
Vil også fortælle om vores datters biden. I lang tid bed hun i ting, når hun blev frustreret eller sur over ikke at få sin vilje. Vi satte her ord på de følelser vi troede hun havde, men gjorde ikke et stort nummer ud af det. Så begyndte hun at slå og bide min mand og jeg, og her satte vi igen ord på de følelser, vi troede hun havde, men sagde også klart og tydelig fra.
Nu er hun så begyndt at bide de andre børn i dagplejen, både når hun bliver frustreret og sur over noget, men det kan også komme helt spontant, uden dagplejemoderen kan nå at reagere. Dagplejemoderen har nu sagt, at hun vil søge råd om, hvordan hun skal reagere, ved den tilsynsførende pædagog, dette er selvfølgelig helt ok, men endnu et gok oven i hovedet på os, for hvad har vi gjort galt, siden hun skal gå rundt og bide??
Sikke svært at skrive alle disse tanker ned, håber du kan finde rundt i det. Vi har egentlig ikke en masse spørgsmål, men vil bare gerne høre hvilke tanker du gør dig, når du læser dette og om du har nogle redskaber vi kan bruge, så vi kan få hende puttet og bare få et par minutters ro engang imellem.
Tak for en rigtig god hjemmeside og brevkasse.
Med venlig hilsen
de frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.