Annonce

Annonce

Brev:

Separationsfase, at spytte og hukommelse


30. maj 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Separationsfase, at spytte og hukommelse

Hej Helen

Så har jeg brug for lidt råd fra dig igen :-) sådan lidt om alt muligt. Vores tvillinger er nu blevet 7 mdr gamle og trives stadig rigtig fint. Vores datter er begyndt at trække sig fremad rundt i hele hytten - hun synes det er skønt at kunne komme omkring. Vores dreng er rigtig glad for at sidde selv og sidder uden støtte og leger - han kan også møve sig rundt men mest baglæns, hvilket er utrolig frustrerende for ham når "søs" kan komme rundt omkring.

Men der er lige et par ting jeg gerne vil spørge om:

1) Separationsfase: De er begge to lige kommet i separationsfasen. Hvis de ikke lige kan se mig eller deres far bliver de rigtig kede af det. Hvis vi f.eks går ud i køkkenet efter noget (vores køkken og stue hvor de små leger ligger i åben forbindelse med hinanden) og de begynder at græde så prøver vi at tale til dem og sige: "Mor/far skal bare lige hente noget i køkkenet og så kommer vi igen". De sidste par dage har de dog også blevet rigtig kede af det når jeg går i bad.

Jeg er jo selv med dem om dagen og når vi har fået morgenmad bærer jeg dem begge ind på badeværelset hvor de ligger på gulvet på et tæppe mens jeg pusler dem en efter en og selv går i bad. Når jeg går i bad bliver de utrøstelige. Jeg prøver at synge vores yndlingssange for dem og kigge ud af brusekabinen engang imellem og snakke til dem men de græder stadig utrøsteligt.

Nu er jeg begyndt at spekluere på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem igennem det som jeg tolker som separationsfase: Er det bare en fase de skal igennem? Kan vi gøre noget aktivt for at hjælpe dem igennem? Skal jeg lade dem ligge og græde de få minutter det tager at gå i bad, eller skal jeg vælge at gå i bad på et tidspunkt, hvor deres far er hjemme?

2) Også om separationsfase: Inden så længe skal min mand og jeg i biografen og min svigermor skal passe børnene imens. Vi har valgt at tage en eftermiddagsforestilling så vi kan nå og komme hjem og få dem puttet i vante omgivelser da specielt vores datter ...


Annonce

... har svært ved at falde i søvn til natten for tiden. Vores børn ser deres farmor en gang hver 14. dag ca og hun har også passet dem før hvis jeg f.eks skulle til frisør. Men det var før de kom i separationsfasen.

Hvordan sikrer vi bedst muligt at vores børn føler sig trygge ved farmor selvom vi er væk 3-4 timer? Jeg tænker at vi kommer ud til hende en times tid inden vi skal afsted til biografen så de lige når at vænne sig til hende igen inden vi går. Har du nogle tips?

3) Pille ved ting: Som sagt kryber vores datter rundt omkring i huset og piller gerne ved alt hun møder på sin vej. Når hun piller ved noget forbudt siger vi som regel "nej" et par gange alternativt fjerner hende fra det forbudte. Men hun er der jo der med detsamme igen :-) Hvad er det rigtige strategi mht. lære sine børn hvad de ikke må pille ved. Forstår de hvad "nej" betyder med den alder de har? Jeg er med på at deres hukommelse ikke er så god, så man skal gentage sine "nej" mange gange.

4) Spytteri: Vores unger har fundet ud af hvordan man spytter :-) De kan ligge på gulvet begge to overfor hinanden og spytte og grine ad hinanden. Desværre er de også begyndt at spytte når de spiser. De får lidt mad i munden, tygger på det et stykke tid, synker noget af det og spytter så resten ud. Det er ikke fordi de ikke kan lide maden for det sker sådan set med al slags mad. Det er heller ikke fordi de er mætte for det sker gerne i starten af et måltid.

Vi siger til dem at vi ikke vil have det men kan de forstå det? Vores datter griner over hele hovedet når vi siger til hende at vi ikke vil have det - så jeg tænker lidt at det bare er opmærksomheden de er ude efter? Vi prøver at ikke gøre et altfor stort nummer ud af det for jeg går ud fra det bare er fordi det er nyt og spændende at spytte - og det skal jo gerne være en hyggelig stund at spise. Men kan vi gøre andet end at sige nej når de gør det og har det overhoved nogen effekt?

Ja det var vist det. Håber du har nogle guldkorn til os :-)

Hilsen Elin

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce