Brev:
Søvn...igen igen

Hej Helen
Tak for dit fine svar ang. dagpleje! Jeg tror, jeg vil få mest ud af at kontakte dagplejepædagogen. Mht min dp, så er hun varm, opmærksom og laver mange ting med børnene, men hun er også meget firkantet (hvilket sikkert fungerer bedst med 5 børn i en dp), og det passer nok ikke til vores datter. Jeg er selv meget bevidst om, at hun skal have lov til at have sin egen vilje, og skal respekteres som den hun er - men at jeg er den voksne, og den der overskuer ting, som hun ikke er i stand til endnu...
Mit nye spørgsmål omhandler søvn. Min kæreste sagde igen idag: "Hun er altså ikke helt normal", og denne gang var det kun indirekte pga hendes høje aktivitetsniveau, det var fordi, hun for tiden sover meget lidt. Efter hun er kommet på sit eget værelse, blokerer hun fuldstændig mod at sove i tremmesengen, så hun sover derinde på en madras på gulvet. Så ligger en af os ved siden af hende, til hun sover, og når hun vågner går hun selv hen og banker på døren (vi lukker for at give ro).
Men hun vågner 119 gange i løbet af aftenen, mangler selvfølgelig os ved sin side, og falder først rigtig til ro, når vi går i seng, og hun kommer med. I weekenden har hun været længe oppe, da vi har været i byen, og så kan hun slet ikke falde i søvn, da hun så kunne gå glip af noget. Når hun så er faldet i søvn på madrassen(kl. 23), har hun sovet der til kl. 5. ...
... Herefter vil hun bare op. Så har hun sovet 2 timer til middag, og igen holdt sig vågen til sen aften.
Hvordan får vi vendt situationen om aftenen, så hun kan sove en lidt længere sammenhængende søvn for sig selv? Da hun sov i vores sovevær., kunne hun sagtens finde ro og falde i søvn igen, når hun vågnede i løbet af aftenen. Hun har endnu aldrig sovet igennem. Er altid vågnet flere gange i løbet af aftenen inden vi kom i seng, forskellen er bare, at nu kan vi ikke få hende til at sove igen uden at vi gang på gang ligger ved hende. Det bliver nogle lange aftener, hvor vi ikke når at være sammen eller lave andet. Og ingen af os ønsker at gå i seng kl. 20 (selv om det sikkert kunne være meget sundt), for at hun skal sove hos os.
Kan det være pga sult? Hun er svær at få til at spise, og hendes kost er slet ikke varieret nok. Men vi kan jo ikke tvangsfodre hende. Eller det gør vi alligevel indirekte ved at hun efter at have stukket til aftensmaden, får en portion øllebrød, havregrød eller rugbrødsmadder foran en film, da hun så ikke protesterer mod at åbne munden. Men det er altså ikke så hyggeligt. Skal vi helt lade være med at tilbyde hende noget, hvis hun ikke har spist af aftensmaden?
Igen lidt rodet skrevet, men der er så mange spørgsmål, der trænger sig på i forhold til det at have børn. For man vil så gerne gøre det bedste.....
Hjerteligst Lotte A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.









