Svar: Angst for at falde i søvn
Kære Christina
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er frustreret, men jeg tror faktisk at det handler lidt om at du og din dreng 'taler lidt forbi hinanden'. Forstået på den måde at du (som jeg læser det mellem linierne) har læst meget omkring børn og søvn og måske derfor har en idé om at han ikke skal ammes i søvn, men lære at sove uden brystet... og mange børn har faktisk brug for brystet for at kunne sove og give slip på dagen:o)
Når jeg som nu læser dit brev og således har øjnene på udefra, så slår det mig at du ikke ammer ham, når han skal sove, selvom du ved at det virker? Og samtidig skriver du også at du gerne vil begynde at tilpasse det så han ammes morgen og aften (+ evt. nat) og i løbet af dagen skal spise grød og mos. Men Christina, det er han alt for lille til. Når man er 6 måneder gammel har man stadig behov for rigtig meget mælk - ml 800-1000ml i døgnet ved siden af sin skemad og det vil for de flestes vedkommende sige mellem 5-6 amninger dagligt. Først omkring 8 måneders alderen kan amningerne nedsættes til ca 3 (morgen, eftermiddag og aften).
Hvis du ønsker at nedtrappe amningen så tænker jeg at det ville være en idé at I begynde at introducere en sutteflaske. En flaske kunne samtidig være en måde at falde i søvn til natten på ved at jeres dreng blev puttet i sin seng med en flaske eller ved at I sad med ham og gav ham flasken i favn og herefter puttede ham.
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at I forsøger med en rimelig fast rytme i løbet af dagen. I forhold til hans alder så vil det være passende med en formiddagslur og en middagslur og mange børn vil også en gang imellem have behov for en lille powernap sen eftermiddag. De fleste begynder dog omkring 6 måneders alderen at springe denne over, så måske er det tiden at I generelt forsøger med en mere fast rytme for dagen med hensyn til mad, bryst og sovetider.
Der er forskel på børns sovebehov og nogle børn sover mere end andre. Hvis man har et af de børn som følger rigtig meget med i verden og som har svært ved at ...
... give slip og overgive sig til søvnen, så sover barnet måske ikke så meget som gennemsnittet og det kan være helt okay. Det er derfor vigtigt at I ikke kæmper en kamp, som ikke nytter fordi jeres dreng måske slet ikke har det behov som I tror.
Kender i til begrebet "high need babies"? Man bruger dette om børn som er utroligt meget på og har et højt aktivitetsniveau. Disse børn bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side kræver barnet rigtig meget stimulation og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Man kan således meget let stå i en situation, hvor man let kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller at understimulere og skærme for meget og uanset hvad man gør, så opleves barnet som klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Disse "high need babies" sover ofte ikke så meget som andre børn og de har et meget stort behov for fysisk kontakt. Det er rigtig vigtigt for dem at ligge tæt, blive ammet, blive vugget osv. Måske er det noget som passer på jeres dreng... bare en tanke.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur, evt. med amning
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med amning
Eftermiddag: Amning
Sen eftermiddag: Evt. amning og her er det at nogle børn powernapper ½ times tid.
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten
Sen aften, når du selv går i seng - ammes
Nat (mellem 24-06): forsøge at undvære amning eller kun give brystet kortvarigt.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor











