Svar: Lymfangiom - 0 mdr.
Kære Katinka
Tillykke med storebror - den første fødselsdag er en stor dag og jeg håber at I har haft mulighed for at nyde den uden at alt for meget har fyldt i baghovedet:o)
Det gør mig oprigtig ondt at høre at lægerne nu har konstateret at den lille i din mave har et lymfangiom. Du har hele tiden været meget skeptisk i denne graviditet, har tidligere spekuleret på om alt nu var som det skulle være og derfor er det måske ekstra hårdt for dig at du nu skal have denne spekulation oveni.
Jeg ved desværre ikke så meget om lymfangiomer eller cystiske hygromer som det også kaldes. Lymfangiom er en medfødt misdannelse af lymfekarsystemet og de sidder som oftes ved halsen eller hovedet og sjældent ved benet som du beskriver. Lymfangiom er så vidt jeg ved en godartet svulst og det er jo vigtigt for dig at vide, man kan blive frygteligt bekymret, hvis man læser om andre former for angiomer.
I ugeskrift for læger fra 2005 kan man læse om en ny behandling af lymfangiomer og det lyder ud fra denne artikel som om at der nu er flere muligheder for at behandle lymangiom. Man kan behandle med injektioner eller med operation, dette afhænger af typen af lymfangiomet, altså om der er tale om et makrocystisk eller mikrocystisk lymfangiom. ...
... Problemet med dette er jo at det kan du ikke få svar på før du føder den lille og uvisheden er nok det værste.
Det at du skriver at lymfangiomet sidder på benet synes jeg lyder positivt også i forhold til behandling efterfølgende. Det lyder ikke til at være så kritisk som hvis den sad på halsen eller i hovedet.. hvis det er en hjælp...?
Og til alle jer som læser med: Hvis nogen af jer selv har fået et barn med lymfangiom og gerne vil fortælle om det så skriv endelig:o)
Med hensyn til storebror og sovevaner, så er han sandsynligvis også præget af at du og far er lidt bekymret. Og når han fornemmer at I er kede af det, urolige osv. så bliver han det også og børn kan i den forbindelse godt vægre sig mod at sove. Prøv derfor, selvom det er svært, ikke at lade jer vise for mange at de urolige signaler og kan I ikke det, så fred være med det og så ved I hvorfor jeres dreng også reagerer.
Måske er han også nået til det tidspunkt, hvor han måske begynder at have behov for kun en lur dagligt, så I skal til at være opmærksomme på at han ikke sover for meget i løbet af dagen...
Stort knus herfra og rigtig meget held og lykke med det hele fortsat, regner med at høre fra dig igen og hører jeg fra andre, så skal jeg nok give dig besked:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






