Brev:
Bekymring og skyldfølelse
Kære sundhedsplejerske
Jeg skriver til dig med et lidt usædvanligt (og så dog måske alligevel ikke så usædvanligt ...) problem, som det sidste stykke tid er blevet værre af, at vi venter os med nr. 2.
Vores søn er sød og rar det meste af tiden, kærlig og virker godt tilpas. Han spiser som regel både ret varieret (der er selvfølgelig ting, som han ikke vil have) og passende mængder, og han sover godt både dag og nat.
Mit problem er mig selv: Jeg er altid meget bekymret for alting vedrørende mit barn: Hvorfor bliver han ved med at græde, når jeg børster hans tænder? Hvorfor vil han kun have most frugt? Hvorfor er han altid forkølet? Hvorfor bruger han mere tid på at observere de andre børn end på at lege selv, når vi er på legepladsen? Og sådan kan jeg blive ved. Ofte bruger jeg så megen energi på at bekymre mig, at jeg bliver i dårligt humør.
Og det er ikke kun den konstante bekymring, som piner mig, det er også den konstante skyldfølelse, det nogle gange uoverskueligt store ansvar, følelsen af aldrig at kunne gøre det helt godt nok. Jeg analyserer alting, hvad jeg gør, og ofte er jeg meget selvkritisk. Det bider sig selv i halen, for jeg er godt klar over, at min selvkritik kan blive opfattet hos mit barn som en kritik af ham.
Hvis han bliver gal og ked af det over et eller andet, så bliver jeg nemt frustreret, jeg tænker på, hvad jeg kunne have gjort bedre for at undgå det, og selvom jeg er rolig på overfladen, så opfatter han det jo nok, og så tror han sikkert, at jeg er frustreret over ham. Jeg risikerer at få et barn, som er som jeg: selvkritisk, perfektionistisk, fyldt med skyldfølelser, og det vil jeg rigtig gerne undgå. Min mand roser mig meget, men rosen trænger ikke rigtig ind ... Og vores søn får også megen ros for at være blid, glad og tillidsfuld.
Det hele startede allerede ved ...
... fødslen: Den ville ikke gå i gang, så jeg blev sat i gang. Det var en hård fødsel, hvor jeg fik for megen epidural, så jeg intet følte, og lægerne måtte hive og presse ham ud, så mine ribben bagefter var bøjede. Og det første døgn efter magtede jeg ikke meget. Jeg magtede ikke at holde min søn ret meget, og jeg kom ikke i gang med at amme ordentligt, hvilket resulterede i, at han til sidst var meget sulten.
Jeg troede, at han havde spist for meget, da han jo lå ved brystet hele tiden, så jeg nægtede ham mere mad, og han skreg og skreg ... det sidder dybt i mig. Jeg græd hele tiden, og nu ved jeg, at det var fordi, jeg følte mig uduelig. Som jeg sagde til min svigermor, der ringede på et dårligt tidspunkt: "Jeg kan ingenting, jeg har allerede svigtet, jeg kunne ikke selv føde ham, og nu kan jeg ikke selv give ham mad". Det hele blev heller ikke bedre af, at jeg fødte i udlandet uden familie og venner i nærheden. Det var svært at forklare min mand, at jeg var ked af det, for han var jo så lykkelig ...
Amningen kom dog i gang. Jeg må sige, at jeg aldrig før har været i så tæt kontakt med "min dyriske side". På et tidspunkt tog min mand drengen for at give ham en flaske, mens jeg gik og hylede som en hunulv i det andet værelse, fordi jeg ville give ham mad selv, min egen mælk. Nu skal vi som sagt have nr. 2, og jeg er bange for fødslen, og jeg er bange for at få en mere, og jeg ville rigtig gerne lære at tage tingene mere afslappet, så jeg bliver en gladere mor, men jeg ved ikke hvordan ...
Når det er allerværst, så tænker jeg, at min familie ville have det bedre uden mig ... Og andre gange tænker jeg, at jeg ikke skulle have haft børn, at jeg ikke kan kapere det følelsesmæssigt ...
Ja, jeg har egentlig ikke noget spørgmål, jeg trængte bare til at få lettet hjertet :-)
Tak fordi, du lyttede ...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire