Brev:
Temperament og separationsangst
Kære Helen
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet. Det går rigtig godt med Tobias. Han trives og er startet i vuggestue for 2 måneder siden. Det har været meget problemfrit. Han har ikke grædt en eneste gang, når vi har afleveret. Og han er glad (og træt) når han kommer hjem. Han sover stadig om natten og er nem at putte, så faktisk har vi længe syntes, at vi havde verdens letteste dreng og har næsten glemt de første 9 måneders søvnløse liv. Men nu er der opstået noget jeg gerne lige ville vender med dig.
Tobias er begyndt at vise temperament, hvilket jeg synes er godt. Jeg synes det er godt at han har tydelige grænser og at han ved hvad han vil og ikke vil. Selvom det selvfølgelig er irriterende at skulle slås med ham, når han ikke må hælde mælk på gulvet eller skovle alt sin grød ned i skødet, eller ikke vil skiftes eller have tøj på osv. Han bliver virkelig hidsig, og kan også finde på at bide. Men samtidig vil han også gerne trøstes og holdes om, så det er en lidt underlig blandig.
Jeg prøver at give ham plads til at rase, men samtidig sætte grænser, og holde ham ind til kroppen, hvis han spørger efter det. Det går fint indtil videre, men jeg tror det bliver sværere efterhånden. Hvor kan jeg læse noget mere om det, vi vil gerne forberede os lidt og have lidt viden på området?
Nå, men det jeg egentlig vil spørge om, er om Tobias muligvis kan have lidt seperationsangst. Han har ellers ikke haft skyggen af det indtil nu, og jeg troede egentlig, at det var i 9-10 måneders alderen. Han er 13 måneder nu. Han er begyndt at holde sig meget fast til os ind imellem og vi må ikke slippe ham. Ej heller sætte os ned et øjeblik (med ham i favnen), vi skal stå op og vugge lidt. Det kommer når han er træt, og så kan han godt blive meget pjevset og små-grædende.
Det er sikkert meget almindeligt, vi har bare ikke ...
... oplevet det før, så derfor spørger jeg lidt til det. Tror du han er utryg eller tror du han afprøver hvor meget han kan styre os? Han leger nemlig meget med, hvad han kan få os til. Han er for eksempel begyndt at trække en stol hen til bordet, hvor computeren står, og så kommendere os til at sidde, ved at klappe på stolen og "tale", så han kan komme op på skødet og så kan han nå computeren. Han siger også meget mam-mam hele tiden for at få os ud i køkkenet og lave mad, men han er efterfølgende ikke sulten.
I øvrigt kan vi som sagt have en del slåskampe omkring det at spise, jeg må overhovedet ikke røre hans tallerken eller gaffel, så bliver han rasende og ulykkelig. Sidst kan jeg sige, at jeg synes han vågner lidt oftere om natten nu, og skal have sut eller vand.
Hvordan håndtere vi bedst de nye signaler han sender? Jeg synes i udgangspunktet det er godt, at han forsøger at manipulere med os, for han skal jo lære hvordan spil mellem mennesker foregår, men jeg gider samtidig ikke sige nej til ham hele tiden, eller komme til at afvise ham, hvis han i virkeligeheden er inde i en periode, hvos han har brug for mere tryghed end han plejer.
Han har været ret hurtigt motorisk, han har kunne gå i tre måneder nu og har meget krudt i røven, er hele tiden i bevægelse, men jeg tænker på, om det har gjort at han måske er "bagefter" med nogle andre ting, og at det er derfor han først får seperationsangst nu?
Eller måske er han bare træt ovenpå lidt sygdom, og lange dage i vuggestuen, måske kan han mærke at mor og far er usikre, fordi vi er ved at købe hus... Og højst sandsynligt er det bare et sammensurium af det hele.
Hvad tænker du om det? Og hvordan håndterer vi bedst, at han ikke længere hele tiden er så veltilpas, som han hidtil har været? Er det en del af hans udvikling, eller prøver han at fortælle os noget?
Kærlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.