Brev:
Temperament og separationsangst
Kære Helen
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet. Det går rigtig godt med Tobias. Han trives og er startet i vuggestue for 2 måneder siden. Det har været meget problemfrit. Han har ikke grædt en eneste gang, når vi har afleveret. Og han er glad (og træt) når han kommer hjem. Han sover stadig om natten og er nem at putte, så faktisk har vi længe syntes, at vi havde verdens letteste dreng og har næsten glemt de første 9 måneders søvnløse liv. Men nu er der opstået noget jeg gerne lige ville vender med dig.
Tobias er begyndt at vise temperament, hvilket jeg synes er godt. Jeg synes det er godt at han har tydelige grænser og at han ved hvad han vil og ikke vil. Selvom det selvfølgelig er irriterende at skulle slås med ham, når han ikke må hælde mælk på gulvet eller skovle alt sin grød ned i skødet, eller ikke vil skiftes eller have tøj på osv. Han bliver virkelig hidsig, og kan også finde på at bide. Men samtidig vil han også gerne trøstes og holdes om, så det er en lidt underlig blandig.
Jeg prøver at give ham plads til at rase, men samtidig sætte grænser, og holde ham ind til kroppen, hvis han spørger efter det. Det går fint indtil videre, men jeg tror det bliver sværere efterhånden. Hvor kan jeg læse noget mere om det, vi vil gerne forberede os lidt og have lidt viden på området?
Nå, men det jeg egentlig vil spørge om, er om Tobias muligvis kan have lidt seperationsangst. Han har ellers ikke haft skyggen af det indtil nu, og jeg troede egentlig, at det var i 9-10 måneders alderen. Han er 13 måneder nu. Han er begyndt at holde sig meget fast til os ind imellem og vi må ikke slippe ham. Ej heller sætte os ned et øjeblik (med ham i favnen), vi skal stå op og vugge lidt. Det kommer når han er træt, og så kan han godt blive meget pjevset og små-grædende.
Det er sikkert meget almindeligt, vi har bare ikke ...
... oplevet det før, så derfor spørger jeg lidt til det. Tror du han er utryg eller tror du han afprøver hvor meget han kan styre os? Han leger nemlig meget med, hvad han kan få os til. Han er for eksempel begyndt at trække en stol hen til bordet, hvor computeren står, og så kommendere os til at sidde, ved at klappe på stolen og "tale", så han kan komme op på skødet og så kan han nå computeren. Han siger også meget mam-mam hele tiden for at få os ud i køkkenet og lave mad, men han er efterfølgende ikke sulten.
I øvrigt kan vi som sagt have en del slåskampe omkring det at spise, jeg må overhovedet ikke røre hans tallerken eller gaffel, så bliver han rasende og ulykkelig. Sidst kan jeg sige, at jeg synes han vågner lidt oftere om natten nu, og skal have sut eller vand.
Hvordan håndtere vi bedst de nye signaler han sender? Jeg synes i udgangspunktet det er godt, at han forsøger at manipulere med os, for han skal jo lære hvordan spil mellem mennesker foregår, men jeg gider samtidig ikke sige nej til ham hele tiden, eller komme til at afvise ham, hvis han i virkeligeheden er inde i en periode, hvos han har brug for mere tryghed end han plejer.
Han har været ret hurtigt motorisk, han har kunne gå i tre måneder nu og har meget krudt i røven, er hele tiden i bevægelse, men jeg tænker på, om det har gjort at han måske er "bagefter" med nogle andre ting, og at det er derfor han først får seperationsangst nu?
Eller måske er han bare træt ovenpå lidt sygdom, og lange dage i vuggestuen, måske kan han mærke at mor og far er usikre, fordi vi er ved at købe hus... Og højst sandsynligt er det bare et sammensurium af det hele.
Hvad tænker du om det? Og hvordan håndterer vi bedst, at han ikke længere hele tiden er så veltilpas, som han hidtil har været? Er det en del af hans udvikling, eller prøver han at fortælle os noget?
Kærlig hilsen
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder