Svar: Allergi og fødevarer, hvad skal undlades i kosten?

---

Kære Pia

For at man kan tale om hvorvidt barnet har overfølsomhed over for mad så er der nogle ting, som man skal se efter. For det første skal symptomerne optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, dernæst skal symptomerne forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise fødevaren, og så skal symptomerne komme tilbage, når man spiser fødevaren igen.

For at vurdere hvorvidt jeres dreng reagerer allergisk på nogle fødevarer er I altså et eller andet sted nødt til at give ham de forskellige fødevarer. Det er meget vigtigt, at I ikke sætter jeres dreng på en diæt uden at vide, hvorvidt der er reel grund til det og han skal som udgangspunkt derfor ernæres fuldstændig som andre børn.

I de fleste tilfælde af overfølsomhed over for mad viser symptomerne sig få minutter til en til to timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle, men der kan nogle gange også gå længere tid. Symptomerne kommer stort set hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.

Symptomer på fødevareallergi er:

Øjnene hæver, klør og bliver røde. Næsen klør, løber eller er stoppet, og man nyser.

Lungerne kan give symptomer som minder om astma - hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.

Symptomerne fra mave og tarm er mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré. Og når der er tale om små børn så skal man altid være opmærksom på at små børn ofte gylper lidt og det skal ikke forveksles med en allergisk reaktion.

På huden kan ses akut nældefeber med kløende, velafgrænsede hvide eller blegrøde hævelser. Kronisk nældefeber ses sjældent ved overfølsomhed over for fødevarer.

Hos nogle børn forværres børneeksem af bestemte fødevarer. Det er især hos børn med svært vedvarende børneeksem. Der er dog mange andre faktorer end mad, der kan forværre børneeksem.

I sjældne tilfælde kan man få det der hedder allergisk chok, som er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer. Man klør i huden, bliver utilpas og svimmel og får hjertebanken, kvalme og sortnen for øjnene. Der kan samtidig være nældefeber, høfeber og astma. Blodtrykket kan falde, og man kan besvime.

Børn som lider af svær fødevareallergi kan desuden have en dårlig trivsel, de tager ikke rigtig på, de virker generelt meget trætte og uoplagte, pylrede osv.

Det er ...

---

---

... helt korrekt at der er visse fødevarer som man især ved kan give allergi og allergiske reaktioner. Hos de mindste børn er det især mælk og æg, der giver problemer. Det er også korrekt at visse fødevare kan give det man kalder krydsreaktion, således at hvis man f.eks. har pollenallergi så kan man få allergiske symptomer, når man spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer.

Det vil være fornuftigt at undersøge jeres dreng med henblik på hvorvidt han har en fødevareallergi eller ej. En blodprøve eller en priktest på huden kan bruges til at støtte en formodning om allergi. Man kan godt lave både priktest og blodprøve på jeres dreng selvom han ikke er ældre end han er. Det vil dog sandsynligvis være nødvendigt at gentage prøverne og den endelige diagnose stilles først, når man sammenholder sygehistorie og test med en diætperiode og en provokation. Dette gøres normalt i samarbejde med børneafdelingen på sygehuset.

---

---

Ud fra ovenstående, så er mit umiddelbare råd til jer at I naturligvis fortsætter med Nutramigen som I også har aftalt med lægen. Det er rigtig godt at I er henvist til allergiudredning om 2 måneder. Det vil i den mellemliggende periode være udmærket, om I tilbyder jeres dreng mad, som I andre spiser og han må stort set få det hele, fuldstændig som andre børn. Reagerer han på noget, så noter det ned og tag den oplysning med til lægen, når I skal tale om allergiudredning. Lægen er afhængig af jeres oplysninger for at kunne stille den mest præcise diagnose og for at kunne teste jeres dreng.

I forhold til lige netop gluten så findes dette hovedsageligt i hvede og derfor skal I ikke give jeres dreng for meget lyst brød og lys pasta. Glutenindholdet i havre og rug er ikke så stort og han må meget gerne få det. Sundhedsstyrelsen giver ikke noget max i den retning, men det anbefales først at introducere gluten efter 6 måneders alderen og øge indtaget langsomt. Det vil være fint med havregrød, øllebrød eller lignende til morgenmad og så grøntsagsmos til frokost og til aften. Derudover kan jeres dreng få forskellig frugt.

Håber at ovenstående hjælper jer videre og gør jer lidt mere vidende omkring det med allergi. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

Viden om børn:

---