Svar: Mælkeindtag og jerndråber
Kære Rikke
Jeg kan godt forstå du synes det er lidt forvirrende, når der er forskellige retningslinier alt efter hvilket land man bor i og du er bestemt ikke den eneste som oplever det lidt frustrerende en gang imellem.
Jeg tager lige dine spørgsmål fra en ende af og ud fra de retningslinier den danske sundhedsstyrelse har givet:o)
Med hensyn til mælkeindtag, så er det sådan at man i DK anbefaler amning så længe som muligt eller tilskud i form af modermælkserstatning. Først efter 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af din drengs indtag og jeg synes som udgangspunkt ikke at han i denne alder skal overgå til fuldt indtag af komælk. Indtil han er et år, bør han altså fortsat få enten modermælk eller modermælkserstatning.
400ml jernberiget modermælkserstatning er nok til at sikre ham hans jernbehov, men får han mindre end dette skal han have jern ved siden af. Selvom han får måske 350ml mme, så skal han fortsat have fuld dosis jerntilskud.
Nu ved jeg ikke hvilken type jerndråber du har fået tilsendt, men som regel giver man 6 eller 8 dråber, det står på flasken. Han skal have knap 9 mg jern dagligt, så kan du måske regne det ud.
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have behov for amning eller flaske 3 gange dagligt og først i 9-10 måneders alderen kan de nøjes med 2 gange dagligt (morgen og aften) og om eftermiddagen kan amningen så erstattes af f.eks. en portion yoghurt eller lignende, så mælkeindtaget fortsat holdes.
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have behov for omkring 750ml mælk og først frem mod 1 års alderen nedsættes denne mængde til ca 500ml som vil være deres behov fremover. Børn som ikke får tilstrækkelig med mælk bør få et dagligt tilskud af kalk, men så længe din dreng ikke er ældre end han er, så bør du forsøge at sikre hans mælkeindtag. Det gør du ved at fortsætte amning og ved fortsat at give ham mme. Ved siden af dette må yoghurt eller lignende så indgå i maden og hører børnene til de der ikke drikker meget mælk, så er det at jeg synes en milkshake kan komme ind en gang imellem. Du kan bruge den som supplement (dessert) til et hovedmåltid eller som mellemmåltid. En milkshake hvor man har blendet f.eks. mælk og banan er jo bare en anden måde at få det på, end hvis man spiser bananen for sig og drikker mælken af ...
... kop.
Med hensyn til yoghurt, så anbefaler man i DK at vælge produkter som er neutrale i smag - tykmælk, A38 og neutral yoghurt og det skal være lavet på sødmælk, altså med en fedtprocent på 3,5%. De færdige frugtyoghurt er for søde og indholdes af sukker for stort og derfor anbefales de neutrale produkter hvor man så selv kan tilsætte lidt frugtmos, friske bær osv.
De meget proteinholdige mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark anbefales ikke til børn under et år, netop på grund af proteinindholdet.
Med hensyn til kød, så er holdningen her i DK at børn så vidt muligt skal have mad der tager udgangspunkt i familiens mad, altså at vi som familie spiser det samme og så vidt muligt ikke køber færdiglavede eller specielle retter til børnene. Man tilsætter ca 1 spsk. findelt kød eller fisk i barnets grøntsagsmos (så fylder kødet ikke for meget) og det er vigtigt at skifte mellem kød og fisk i ugens løb, samt skifte mellem forskellige typer af kød (okse, kalv, svin, lam, høne, kalkun, and osv.) og også indmad som lever og hjerte. Man bør også variere mellem forskellige fisketyper, så barnet både får fede fisk som makrel, sild, laks, tun på dåse og de magre fisk som torsk, skrubbe, rødspætte, rødfisk, havkat m.m. Man kan også give torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem.
Generelt så handler det om at børn ikke skal spise for ensidigt og med den alder din dreng har nu, så er det en rigtig god idé at give ham så meget forskelligt som overhovedet muligt.
Det lyder som om det er lidt svært for dig at få din drengs mælkebehov dækket helt ind og jeg tænker derfor at det vil være godt, hvis du fortsat kan amme 3 gange dagligt. Jeg tænker også at det måske vil være godt at du bibeholder den sene aftenamning netop af samme grund - jeg har fornemmelse af at din dreng drikker mere hos dig på dette tidspunkt fordi der er mere ro, hvor han i løbet af dagen simpelthen har for travlt til at kunne koncentrere sig om brystet. Og den mælk han får er vigtigt.
Det er helt normalt ikke at have brystspænding mere med den alder han har og du kan sagtens have mælk til ham alligevel. Jeg tænker også at hvis der ikke var noget at komme efter, så gad han sikkert ikke die hos dig og det vil han jo fortsat gerne...
Jeg håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











