Annonce

Annonce

Svar: Mælkemængde, lure og temperament


24. april 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære H

Det er rigtig fint at bibeholde amningen til 1 års alderen især i den periode, hvor du skal begynde arbejde og far tager over, så tænker jeg at det vil være rigtig rart og trygt for jeres dreng at blive ammet til natten. På det tidspunkt vil det også være passende at gå ned til amning en gang dagligt.

For at sikre jeres drengs mælkebehov vil det så derudover være en rigtig god idé at give tykmælk, A38 eller lignende om eftermiddagen og naturligvis bruge sødmælk i, på og til maden. Han må også gerne få ost at spise.

En plan for dagen til et 11-12 måneders barn kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød med mælk, mælk af kop

Formiddag 9: 1 bolle med smør, ost, banan eller anden frugt, vand af kop

Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover en times tid

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne rester fra aftensmaden, det kan være kylling, frikadelle (kød,fisk), pastaskruer osv. Tilbehør af forskelligt kogt grønt (gulerod, ærter, majs, rød peberfrugt og lign.) Vand af kop

Puttes til middagslur 13-13.30

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, bær, rugbrødsdrys eller lign. ½ bolle med lidt smør, ost og lidt frisk frugt. Vand af kop og måske en gang imellem lidt fortyndet juice

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, agurk, tomat, majs, rød peberfrugt, avokado osv. Vand af kop

Aften 18: Familiens mad, kød, fisk, ris, pasta, sovs osv. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand eller mælk af kop.

Puttes til natten med amning

Med hensyn til lure, så vil der være perioder hvor børn har ...


Annonce

... behov for at powernappe lidt om eftermiddagen - det vil dog være en god idé, hvis I kunne prøve at have en rytme, hvor I f.eks. kører en tur med barnevognen hver dag. Nu er det jo snart sommer og godt at få ham ud at sove og så kunne en udendørs middagslur måske gøre at han ikke behøver den 3 lur mellem 17-18 - det er sent at sove og kan godt påvirke nattesøvnen.

Med hensyn til temperament så bliver rigtigt mange forældre overraskede når deres børn pludselig begynder at vise temperament og egen vilje og det sker ofte i 8-10 måneders alderen. Man kan som forældre stå helt paralyseret og bare kigge på ens lille skat og tænke 'hvad i alverden foregår der, hvem er den lille dreng' fordi han simpelthen kan blive så gal og ked af det, som man ikke har set det før.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det hører alderen til og selvom det kan virke hårdt, så er det jo egenlig et godt tegn, at han er ved at udvikle mere selvstændighed. Det handler bla om at han nu godt ved at der er forskel på mor og mad f.eks. eller at han ved at lukke munden sammen for skeen får skabt en opmærksomhed omkring sig selv - og hvem vil ikke gerne være i centrum? :o)

Børn prøver grænser og det gør de jo fordi det er vigtigt at lære hvordan man opfører sig - vi kan jo ikke rende rundt som vilde og gøre som det passer os. Derfor er du også nødt til at sætte nogle grænser nogle gange og derfor vil du også opleve at han nogle gange bliver rigtigt ked af det, når tingene ikke går lige efter hans hoved. Det at blive frustreret er jo også en følelse som han skal lære at tackle.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce