Svar: Hvor meget mælk pr gang?
Kathrine
Når man ammer så ved man jo aldrig helt præcist hvor meget barnet egentlig får. Man kan sige at de fleste børn på Sophies alder får mælk nok, hvis de ammes ca 4 gange dagligt og det lyder jo som om at Sophie gør dette - især hvis man så tæller vællingen til natten med.
Men du må også se på hendes tissebleer, - hvis hun har gode våde bleer, så må du gå ud fra at hun får væske nok - hvis du synes det er for lidt, så må du supplere med en flaske mere i løbet af dagen. Du kan også supplere hende med kold mme af kop, som alternativ til sødmælk.
Hvis din datter får min. 400ml mme dagligt, så er hun dækket ind med hensyn til jern og behøver ikke ekstra jerntilskud ved siden af. Derudover kan du så give hende bryst, som hun har lyst til og du kan tilbyde hende lidt ekstra mælk eller vand af kop.
Som du beskriver det lige nu, så lyder det som om hun oftest kun får flaske til natten, men at du nogle gange også supplerer din amning, hvor hun så efter amning rent faktisk spiser på flasken... hvis du fornemmer at det er nødvendigt at supplere fordi hun så sover bedre, virker mere tilfreds og rolig osv. så er det fint at supplere. Du må så supplere med en mængde som hun viser behov for - det kan jo variere meget.
Og igen behøver du ikke supplere hvis du oplever at du har mælk, at ...
... Sophie spiser, at hun tisser og virker glad - så får hun vel hvad hun har behov for... Jeg kan ikke se hende og derfor ikke vurdere hende, - så du må prøve at bruge din fornemmelse.
Reglerne for komælk er i DK således at børn fra 6 måneders alderen kan tilbydes en lille smule sødmælk. Det betyder ikke at de skal have det, men det betyder at hvis man f.eks. laver en kartoffelmos på sødmælk så kan hele familien spise det samme. Det samme hvis man laver lidt sovs osv. så kan barnet også få dette. Det handler altså om at børn fra 6 måneders alderen så vidt muligt skal have mad som tager udgangspunkt i familiens mad.
Først fra 9 måneders alderen kan man tilbyde større mængder komælk men barnet skal fortsat også have modermælk eller modermælkserstatning.
Der er ikke noget i vejen for at du giver en lille smule A38, tykmælk eller lignende, men igen skal det være i meget små mængder og jeg synes ikke du behøver give det til en pige på 7 måneder - når hun bliver omkring 9 måneder så vil det være relevant at give lidt tykmælk i stedet for amningen om eftermiddagen f.eks. Så længe hun ikke er ældre end hun er skal du i hvert fald være sikker på at hun ikke indtager mere komælk end modermælk/modermælkserstatning.
Håber at dette er svar nok på dine spørgsmål. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S








