Svar: Mad - 8 mdr.
Hej med dig
Din datter er nu 8 måneder gammel og jeg tænker at de 400-500ml mme dagligt er nok til at sikre hende jernbehov. Derudover tænker jeg at du skal give hende en lille portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen. Kom lidt banan eller frugtmos i, du kan også bruge lidt rugbrødsdrys, lidt bær eller lignende, hvad du nu tror hun godt kan lide.
Hvis det er flasken hun ikke er glad for, så kan du også prøve at give hende lidt kold modermælkserstatning af en kop, det må hun gerne få i løbet af dagen. Så kan du f.eks. nøjes med flasken 3 gange dagligt og så vil hun måske acceptere den bedre.
En plan for et barn på 8-9 måneder kunne se således ud:
Morgen: Flaske med mme
Formiddag: Grød med frugtmos, vand eller mme af kop
Sover formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med pålæg, grøntsagsmos med lidt kød eller fisk til, vand af kop. Gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være f.eks. lidt pastaskruer eller lignende og stille og roligt lidt kogte grøntsager i stykker, som hun kan øve sig i at spise både med fingrene og med gaffel.
Puttes til middagslur
Eftermiddag: En lille portion tykmælk eller lignende (skal være lavet på sødmælk, så fedtprocenten er 3,5%), måske ½ banan eller anden frisk frugt, eller måske ...
... lidt frugtmos med mælk på, vand af kop
Aften: Aftensmad som I spiser, kød, fisk, ris, pasta, grøntsager, sovs, gerne med lidt krydderi så det smager af noget. Evt. lidt frugtmos med mælk til dessert, vand eller mme af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften evt. flaske - det kommer helt an på hvordan hun sover om natten og om hun har fået sit jern og mælkebehov dækket.
I forhold til dit spørgsmål om babypude, så er jeg i tvivl om hvad du mener med babypude. Hvis du mener om hun kan bruge hovedpude, så anbefales dette normalt ikke før hun er så gammel at hun selv kan spørge om at få det. Som regel er det ikke før i 2 års alderen og jeg synes ikke du skal give hende en hovedpude før denne alder. Den pude du til den tid vælger skal stadig være en flad model. I den alder har barnet brug for støtte til hovedet og nakken, det har hun ikke nu.
Med hensyn til frosne grøntsager så kan du sagtens lave mos af dette og du kan også koge dem og lade hende få grøntsagerne i stykker. Prøv at gøre begge dele så hun lærer at tygge. Hjemmelavet grøntsagsmos kan sagtens holde sig til næste dag i køleskabet og du kan også fryse grøntsagsmosen ned.
Håber at jeg også får hjulpet dig videre denne gang. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











