Svar: Amning, vitaminer, mad og søvn
Kære Birgit
Naturligvis kan du skrive fra udlandet,- det er der flere som benytter sig af, og det er altid hyggeligt at få spørgsmål ude fra den store verden:o)
Emma Rose lyder til at være en fin pige, som trives i bedste velgående og har en mor som ikke behøver være så forvirret,- du gør det faktisk rigtig godt!
Jeg forsøger at svare så kort som muligt, hvis du ikke finder det fyldestgørende nok, må du skrive igen.
Med hensyn til D-vitamin, så anbefales dette i Danmark netop fordi børn her ikke tages ud i solen regelmæssigt. Det behøver ikke at være direkte sollys, men udendørs eksponering af ansigt, arme og ben er tilstrækkeligt til at give et væsentligt bidrag til D-vitamin behovet. Modermælk indeholder 0,5 mikrogram D-vitamin pr. liter, hvor erstatning typisk indeholder 6-15 mikrogram/liter. D-vitamin indholdet i modermælk øges blandt andet ved at kvinden indtager D-vitamin eller regelmæssigt udsætter sig for sollys. Så hvis du hører til de soldyrkende i Spanien, så vil jeg tro at din datter bliver dækket godt nok ind hvad angår D-vitamin.
Med hensyn til jern, så anbefaler den danske sundhedsstyrelse at man giver barnet jern fra 6 mdr´s alderen, hvis man ammer. Hvis man giver min. 400 ml jernberiget modermælkserstatning dagligt er jerntilskud ikke nødvendigt. Man regner ikke med at kosten kan dække barnets jernbehov før omkring et års alderen og for at undgå at barnet får blodmangel anbefales det derfor at man giver 5 Glycifer dråber fra 6-12 mdr´s alderen. Det betyder at hvis din datter får vælling eller andet med jern, og du med sikkerhed kan sige at hun får 400 ml daglig, så behøver hun ikke jerntilskud, men ellers anbefales det at give jern som dråber.
Med hensyn til amning, så er det meget flot at du fortsat ammer, især når dine omgivelser slet ikke er til det. Rent ernæringsmæssigt er der ikke grund til at amme om natten, nu hvor din datter er mere end 6 mdr. gammel. I stedet kan du give hende vand at drikke, når hun vågner om natten og er tørstig.
Et forslag til en dagsplan mht. mad i 7 mdr´s alderen kan se sådan ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød
Frokost: Grøtsagsmos med fisk eller kød
Eftermiddag: Bryst og evt. grød
Aften: Grøntsagsmos med fisk eller kød og frugtmos til dessert
Sen aften: Bryst.
Til måltiderne kan du give mælk eller vand af kop.
Et forslag til en dagsplan mht. mad, når din datter bliver 8-9 mdr. kan se sådan ud:
Morgen: Grød, evt. bryst
Formiddag: Grød med frugt
Frokost: Brød med pålæg
Eftermiddag: Brød med ost og frugt i stykker
Aften: Stykker af ...
... kartofler, grøntsager, kød, fisk, samt dessert af frugt. Bliver mere og mere som jeres aftensmad.
Sen aften: Bryst.
Du kan naturligvis bytte rundt som du synes det passer ind i jeres dagligdag og det er kun forslag. Din datter må også gerne få yoghurt, som er sødmælksbaseret. Hun må IKKE få ymer, ylette, kvark osv, som har højt proteinindhold.
Med hensyn til sovevaner, tror du så det var muligt at far kunne overtage dette i en periode? Han kan jo af gode grunde ikke amme, men kun tilbyde hende vand, og når det er dig der er til stede, så vil hun forbinde det med at skulle ammes. Det er det hun kender, det trygge og så lugter du af mad, så hun får lyst til at spise hos dig.
Jeg har fuldstændig samme holdning som dig, at børn ikke skal græde sig i søvn og jeg synes det er meget fint at du hele tiden ser ind til hende. Jeg plejer at sige at et interval på 3 minutter er passende. Emma Rose føler sig forlad, når hun ikke kan se dig, og det vil hun gøre mange år frem endnu, hvilket er helt naturligt. Det hun skal lære er, at du stadig er der, og kommer når hun har behov og derfor godt kan falde til ro selv. Men da hun ikke er vandt til at sove alene, bliver det en "hård kamp" for jer.
Det vil være en god idé at skrive nat-dagbog, som kan hjælpe dig til at se de små fremskridt der er. Efter tre nætter plejer man at kunne se en forskel, men der kan godt gå nogle uger før barnet kender den nye vane/rutine. Måske kan det hjælpe dig at vide, at det også for Emma Rose er vigtigt at få en sammenhængende søvn, så I sidste ende er det godt at hun lærer at sove igennem om natten.
Hvis Emma Rose sover meget uroligt, fordi hun drømmer og lignende, så er det udmærket at hun ligger i sit eget værelse, så I ikke forstyrrer hinanden. Hun skal også have lov til selv at falde til ro og det er ikke alle lyde I skal reagere på, hvilket man godt kan være tilbøjelig til, når man ligger sammen.
Når hun vågner i løbet af natten, så kan det være nok at hjælpe hende med at skifte stilling, stryge hende over håret og putte hende igen. Andre gange vil hun som sagt have behov for at få lidt vand at drikke.
Hvor sover hun om dagen? Hvis du kan vænne hende til sengen i løbet af dagen vil det også være en fordel. Hvis hun sover godt i barnevogn, bruger nogle familier også den om natten.
Selvom det er svært at skulle være både hustru og mor, så er det vigtigt at I også som forældre har det godt sammen. Tal med hinanden om, hvilke behov I hver især har, og hvordan I bedst opfylder begges ønsker.
Håber at noget af ovenstående kan bruges.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








