Annonce

Annonce

Svar: Sommerferie - 4 mdr.


19. april 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Min umiddelbare tanke er at du godt kan rejse til Danmark med jeres søn i 3-4 uger uden far. Børn kan have og har ofte flere tilknytningpersoner og er således tilknyttet både mor og far, bedsteforældre og andre og i forskellig grad. Han vil i kraft af den alder han har, ikke kunne forstå, hvor far er henne og man kan ikke forklare ham det. Man vil således ikke kunne fortælle ham og han vil ikke kunne forholde sig til om far og han ses igen om 3 timer, 3 dage eller 3 uger.

Derfor må man også forvente at han kan virke afvisende overfor far, når de to ses igen. Hvor far naturligt vil savne ham og være meget glad for at se sin søn, gerne holde ham osv. så vil jeres dreng godt kunne reagere med at græde, hellere ville være hos mor osv. Det er ikke sikkert det sker, men det skal I være forberedt på. I forvejen vil selve alderen - de 8 måneder gøre at jeres dreng er igang med separationsfasen og derfor kan være lidt mere afvisende og tryghedssøgende i forskellig grad, som en del af hans naturlige udvikling.

I kan hjælpe jeres dreng ved at lave et billedalbum, hvor I indsætter billeder af ham, dig, far, huset, bilen osv. De ting som I kender hjemmefra og også far - alt det som er en del af hans dagligdag og som et eller andet sted kan fortælle ham at far ikke er forsvundet, men er der stadigvæk. Et billedealbum kan således hjælpe en dreng i hans alder, hvor en telefonopringning og faste aftaler om hvornår man ringer, kan hjælpe større børn.

I nogle familier arbejder den ene forælder meget i udlandet, sejler en del, er på en ...


Annonce

... boreplatform, kører som langturschauffør eller lignende, hvilket betyder at familien i flere dage ikke er samlet. Dette kan fungere rigtig fint for nogen og for andre fungerer det ikke - sådan er familier jo forskellige.

Det man også skal tænke på er at far jo også går glip af noget og er han indstillet på det. Nu er der kun tale om 3 uger og det er trodsalt kun den ene gang, så umiddelbart tror jeg ikke det vil ødelægge noget for hverken far eller søn, men det er klart at du har dine overvejelser og det skal I naturligvis også have. Det vigtigste er dog at jeres dreng har en tilknytningsperson hos sig og der er jo ikke tale om at I begge forsvinder ud af hans liv, som hvis I rejste væk og lod ham passe af andre:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til sommer og sol, hvor I bor, så tænker jeg at du må forsøge at lære af de lokale. Vi har jo ikke så høje temperaturer i Danmark og derfor ikke samme problemer. Det er godt med aircondition, men ellers tænker jeg at man jo ofte syd på gør det modsatte af hvad vil gør i Danmark. Når solen skinner her, så åbner vil alle døre og vinduer og lukker lys og luft ind. Syd på har man skodder for vinduerne og lukker dørene, så huset på den måde holdes køligt. Samtidig er man rigtigt gode til at have hængekøjer og lignende i skyggen, så man kan være ude og slappe af, få sin middagslur osv. med i skyggen udendøre.

I skal naturligvis sørge for at jeres dreng får væske nok. Væske er langt vigtigere end mad. Sveder han er det også rart at få et bad, som svaler.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce