Svar: 4 korte og forskellige spørgsmål
Kære Mollie
Tillykke med 1 års dagen:o)
Du behøver ikke længere at give Maja jern, nu hvor hun er blevet et år. Hvis du fortsat har jerndråber tilbage, så kan du bruge den rest op og efterfølgende så bør hun blive dækket ind via kosten.
Det er meget forskelligt, hvor meget hård små børn har. Nogle børn oplever jo rent faktisk at blive klippet et par gange før de er fyldt et år, andre får først en klipning, når de er 3! :o) Derfor er det også vidt forskelligt, hvornår det er passende at begynde at vaske håret rigtigt.
Hvis Maja har hår på hovedet og nogle gange præsterer at få madrester osv. smurt ud i håret, hvis hun leger i sandkassen og bliver fyldt med sand i hovedbunden osv. så synes jeg hendes hår skal vaskes rigtigt.
Sørg for at vælge en shampoo som er uden parfume og uden hormonforstyrrende stoffer - et godt valg kan være Neutral eller Derma - se: www.derma.dk
Sutteflaske til natten er acceptabelt, men det er naturligvis vigtigt at du medtænker at hun på et tidspunkt helt skal undvære denne. I stedet kan hun få en kop varm mælk eller i takt med at hun bliver et par måneder ældre, så vil du kunne begynde at give en godnathistorie eller lignende. De fleste børn er ikke længe om at vælge historien frem for flasken, når alt kommer til alt og så få lidt mælk af en kop i stedet.
I forhold til solcreme så er et højt faktortal ...
... ifølge kræftens bekæmpelse ikke nødvendigvis udtryk for en mere effektiv beskyttelse. F.eks. stopper en faktor 50 kun 2 procent flere UV-stråler end en faktor 25, forudsat at der bruges tilstrækkeligt med solcreme. Det handler derfor om at bruge solcreme nok og problemet idag er at vi danskere ofte kommer alt for lidt på og med alt for lang tid imellem påsmøringerne.
Samtidig tror mange, at når man bruger solcreme, kan man opholde sig i solen i længere tid. Den måde at tænke på er helt forkert. Det gælder om at være kortere og ikke længere tid i solen. Og helt små børn skal så vidt muligt slet ikke være i solen.
Men når det er sagt, så synes jeg du skal vælge en af de solcremer, som er velegnet til børn. De vil ofte have faktor 25 eller 30. Derudover vil det være en god idé at vælge en solcreme som har et højt vandindhold. Hvis den er olieret, så har huden sværere ved at ånde igennem.
Derudover skal du vælge en uden parfume og du skal se indholdsdeklarationen igennem og bevidst gå uden om de produkter som indeholder butylparaben og isobutylparaben. Du kan læse mere om parabener i min artikel omkring parabener som du finder her på siden.
Du kan også gå ind på siden www.babykemi.dk og læse om de stoffer som man ved er problematiske generelt. Og igen kan jeg anbefale dig at købe Neutral eller Derma.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








