Svar: Min datter presser og presser
Kære Karin
Velkommen til og tillykke med din lille datter:o)
Det er en fin vægtøgning din datter har og det lyder som om at du har rigtig godt med mælk til hende. Det lyder også fint at du ammer hende ca hver 3 time og de tider du har skitseret lyder helt relevante - jeg tænker især på aftentiderne, da min første tanke var om hendes maveuro måske skyldtes at hun fik så meget mad. Men du ammer hende til natten kl. ca 20, igen kl. ca 24 og så igen ved 4-5 tider og det lyder rigtig fint.
Så kan hendes maveproblemer naturligvis hænge sammen med at hun har rigtig svært ved at bøvse. Luften skal jo ud og hvis den ikke kommer ud som en bøvs, så kører den igennem systemet og kan give mavekneb.
Når hun skal bøvse, så er det vigtigt at du forsøger at holde hendes ryg lige, jo mere strakt ud hun er (benene må meget gerne været bøjet op) jo lettere finder luften vej op. Du kan holde hende over din skulder og i givet fald skal hun så højt op at hendes arme kommer op over din skulder, ryggen er lige og du kan holde den ene hånd på hendes ryg (med lette klap) og den anden hånde under hendes fødder/ben, som er bukket så de støder fra på din mave.
Du kan også gøre det at du sidder med hende foran dig, hvor du f.eks. sætter fødderne op på sofabordet, så dine ben er hævet og hun kan ligge på dine lår. Hold hende igen under armene, så skulderne løftes lidt og ryggen holdes rank (og så hun ikke får belastning på rygsøjlen) og så kan du udnytte tiden inden bøvsen kommer med at pludre.
Hvis hun bare falder i søvn og der ikke er kommet en bøvs efter 5-10 minutter, så kommer den ikke. Så put hende og så vil hun sandsynligvis begynde at røre på sig efter ca 40 minutter. Så tager du hende op, lader luften komme op og så prøver du at putte hende igen - gerne med en sut.
Sutten kan være en god idé fordi den hjælper maden (og luften) igennem systemet. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne og hvis man har det som jeres lille pige, så vil det sandsynligvis være rigtigt befriende at få sat gang i maven uden at der nødvendigvis kommer mere mad ned. Prøv derfor at gøre en indsats for at hun vil tage imod en sut. Prøv at give hende en af den slags, hvor der er ring på, så I kan trække en stofble igennem ringen og lade hende ligge med den ved sit ansigt. ...
... Måske en stofble, som mor har sovet med så den lugter godt af mor.
I forhold til amning og tilskud af ekstra væske, som kamillete eller sukkervand, så vil dette normalt ikke være nødvendigt til så lille et barn. Jeres datter trives rigtig godt på mors mælk og har i princippet ikke brug for andet. Det er således ikke noget man skal give og sundhedsstyrelsen skriver at det er uden grund at give børn der ammes ekstra tilskud af vand.
Når det er sagt, så er der dog nogle forældre som oplever at det hjælper at give barnet lidt kogt vand. Tarmene skal ikke arbejde så meget med at nedbryde dette og derfor kan det give lidt ro i maven. Tilskud af sukker (1 tsk i 100ml) kan virke smertestillende og hvis barnet virker til at have ondt, græder rigtig meget osv. så hjælper det nogle gange at give barnet en lille smule kogt vand med sukker.
Hvis man vælger at give sit barn ekstra væske, så er det for det første meget vigtigt at man er sikker på at barnet tager godt på i vægt. Der er ingen næring i sukkervand eller kamillete og det er derfor uhyre vigtigt at det ikke udgør en mængde, som tager pladsen op for den egentlige mad.
I forhold til jeres lille pige, så lyder det ikke som om hun græder meget - mere at hun presser og presser, men hun er ikke meget ked af det eller hvad? Derfor lyder det ikke som om at kamille eller sukkervand burde være nødvendigt, men I kan naturligvis forsøge fordi hun trives så godt på mors mælk. Det er dog meget lidt I skal forsøge med - alt fra et par teskefulde til max 25 ml - mere bør hun ikke få.
Og tilsidst omkring hendes tarme og endetarmsåbning, så lyder det ikke som om at hun skulle have et anatomisk problem. Børn som har det vil ikke have afføring som du beskriver. Det lyder mere som om at det er luften igennem systemet som generer hende og det er desværre meget almindeligt at børn har problemer med dette.
Jeg vil lige til sidst nævne at nogle børn godt kan virke til at få lidt mavekneb på grund af D-vitaminer. Det har tidligere været muligt at købe flere slags, men det er det ikke mere. Jeg mener dog at ACD-dråber er opslæmmet i en anden slags olie, I kan derfor overveje om I skulle prøve dem i stedet for de D-vitaminer I giver jeres datter nu.
Rigtig meget held og lykke fortsat og jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







