Svar: Tigerspring og ingen appetit
Kære Louise
Det er rigtig hårdt, når børn vægrer sig mod at spise, netop fordi man jo som forældre ved hvor vigtigt deres mælkeindtag er for deres trivsel.
Du har sandsynligvis fuldstændig ret i at jeres datter er igang med et udviklingsspring i øjeblikket - personligt synes jeg ikke man skal tage det med ugerne så nøjagtigt - og derfor oplever I hende mere pylret og svær at tilfredsstille lige nu. Det hjælper naturligt at vide at det er en overgang, men samtidig har I jo helt ret i at hun skal have sin mælk.
Som du selv skriver så kan man jo ikke tvinge hende til at spise. Det er en rigtig god idé at give hende mælk lige når hun vågner af søvnen, det er en rigtig god idé en gang imellem - f.eks. sen aften og nat - at give hende imens hun sover osv. Prøve med større hul i flasken så mælken flyder lettere osv.
Nogle gange skal man vurdere hvorvidt man kan have fordel i at holde pause undervejs, så måltidet deles i to f.eks. med en lille times mellemrum - andre gange er det bedre at give så meget så muligt, så hurtigt som muligt, så barnet ligesom er i rytmen med spise og synke, spise og synke... og en pause vil her få barnet til at fravælge yderligere. Børn er forskellige og man må finde ud af hvad virker.
Det bliver nødt til at være en lægelig vurdering hvorvidt et indtag på 400-500ml er acceptabelt, hvis dette indtag er langt under hendes beregnede behov. Nogle børn trives jo med at spise meget lidt og vokser som de skal - men lægen skal ind over for at vurdere dette og jeg synes I skal drøfte det med ham/hende hvad er acceptabelt og hvad man evt. vil gøre. I yderste indstands vil man jo kunne indlægge hende, men hvis hun trives, vokser, tisser, er glad, udvikler sig osv. så må man jo et eller andet sted også gå ...
... ud fra at hun får, hvad hun har behov for.
I forhold til det med at spise af flasken og tvinge hende, så er der jo forskel på at nøde hende for at få hende til at spise lidt mere og så at tvinge flasken i hende. Med nøde hende forstår jeg at I på en kærlig måde forsøger at få hende til at tage flasken igen, stimulerer hendes læber, lader hende smage, prøver at holde hende på en ny måde for at se om det så fænger hendes interesse, lægger hende ved siden af jer, holder i armene, har hende liggende på låret osv. - alt muligt for at se om det kan få hende til at spise. Og med tvang, så tænker jeg at I holder hende fast og propper flasken i munden på hende og fastholder den der selvom hun vægrer sig og tydeligt protesterer, så det altså mindre om et overgreb.
At tvinge børn til at spise kommer der ikke noget godt ud af, det medfører ofte at barnet slet ikke vil spise til sidst. Men at lade barnet smage lidt, få fornemmelsen af hvad det drejer sig om, forsøge med forskellige stillinger når man giver mad osv. synes jeg er okay - netop fordi jeres datter jo skal have den mælk.
Nogle børn er faktisk meget gode til at regulere deres behov, således at de nogle dage spiser mere og andre dage spiser mindre - ser man indtaget over flere dage, så passer det således meget godt, med hvad barnets behov skal være. Måske har jeres datter behov for nogle dage at spise lidt mindre og vil så være i stand til at indhente det andre dage? Derfor skal I måske prøve at slå lidt koldt blod i årene lige i disse dage og se om der så stille og roligt kommer en ændring.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre og som sagt så er det egen læge I skal drøfte med hvad acceptabelt indtag vil være.
Fortsat rigtig meget held og lykke og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte











