Svar: Regelmæssighed, rutine og søvn
Kære Sidse
Det lyder som en rigtig god idé at benytte sig af påskeferien til at få skabt nogle nye og gode rutiner. Forhåbentlig er far også hjemme i nogle dage så I kan støtte hinanden:o)
En plan for dagen til et barn på 4-5 måneder med ca 3 måltider skemad og 2-3 lure (de fleste har behov for 3 i den alder) kunne se således ud:
Morgen 6-7: Bryst
Formiddag 9: Grød med frugtmos, vand af kop
9.30 Bryst og puttes til formiddagslur, sover her 1½-2 timer
Frokost 11-11.30: Ammes når han vågner, leg, pusling osv.
Ammes igen inden middagslur ca 13.30, hvor han igen sover 1½-2 timer
Eftermiddag 15.30-16: evt. lidt frugtmos, vand af kop
Sen eftermiddag 16.30-17: Amning og det er også her at de fleste børn har behov for at powernappe lidt. Men jeg har forsøgt at lægge tiderne lidt sent, så denne lur måske kan springes over.
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Ammes og puttes til natten eller gives her en flaske
Sen aften 23: Ammes eller får en flaske
Måske vil han på en flaske om aftenen blive mættet så meget at han ikke behøver mælk imellem kl. 24-06, men det kan godt være at han gør - han er jo endnu ikke så gammel, så man kan ikke forvente det, men I kan forsøge. Det er helt sikkert et forsøg værd. Hvis ...
... du sørger for at amme ham både efter og før lur i løbet af dagen, så bliver han fyldt godt op dagen igennem og så en flaske i løbet af aftenen, som det nu passer bedst ind i jeres liv, så kan det måske godt lade sig give sig. Om ikke andet så kan du måske i en periode skulle amme omkring kl. 04, men det vil så være til at overskue, da det kun vil være en periode.
I kan ligeså godt forsøge med det hele og også udnytte påskeferien til det.
Midt nat synes jeg ikke I skal give erstatning. Det vil for det første lærer ham at spise mere om natten og det skulle I jo væk fra og så er det meget mere besværligt. En flaske om natten kan også få betydning for din mælkeproduktion, så jeg vil foreslå at flasken enten lægges når han puttes til natten eller endnu bedre, når I selv går i seng. Hvis mor er træt, så kan far jo give den sene aftenflaske og du kan få din søvn...
Modermælkserstatning skal varmes og bør ikke gives som stuetemperatur. Man kan når man er på tur, gemme en brik under dynen så den har nogenlunde kropstemperatur, men hjemme bør en flaske gives ved 37 grader.
Håber at mit forslag giver jer lidt hjælp videre på vejen og at I kan se idéerne og finde en brugbar løsning for jer:o) Held og lykke med projektet.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











