Brev:
At falde i søvn selv - 17 mdr.

Hej
Jeg har lige et spørgsmål angående det at falde i søvn.
Vi sidder hos vores dreng (snart 17 måneder), når han skal sove. Vi har tidligere kunnet nøjes med blot at sidde/ligge stille og passivt ved siden af ham, mens han selv tumlede omkring, inden han faldt i søvn. Det kunne tage op til en halv time, hvilket vi syntes var ok. Men nu er det blevet sådan, at hvis han skal have lov at falde i søvn helt selv, så kan det tage op mod en time. Han er ikke ked af det, men pisker bare rundt - også selvom han er træt.
Nu er vi begyndt på at gøre om aftenen, hvad vi allerede har gjort et stykke tid, når han skal sove til middag. Han får lov at piske rundt en halv times tid, men hvis han ikke kan finde roen efter dette tidsrum, så tager vi ham op og sidder med ham. Det vil sige, at vi holder ham fast, selvom han nogle gange stritter voldsomt imod det første minut (men aldrig mere). Efter det første minut accepterer han, at han ikke kan komme ned, og så falder han som regel i søvn på ingen tid. Det virker faktisk næsten som om, at han ånder lettet op over den hjælpende hånd, som vi giver ham til at finde roen.
Vi er nødt til at sidde hos vores dreng, da vi har ladet ham sove på en madras på gulvet pga en tremmesengsfobi. Jeg tror, han er for lille til at forstå, at han skal blive i "sengen", hvis vi går ud af værelset, og vi har heller ikke noget imod at sidde/ligge hos ham. Det er som regel både afslappende og hyggeligt, men når det tager op mod en time, så begynder man altså at blive utålmodig (hvis man altså ikke selv allerede er faldet i søvn!).
Jeg er dog ikke helt glad for "holde fast metoden", som vi nu praktiserer lidt ...
... for ofte. Det der element af tvang bryder jeg mig ikke om, og jeg tænker også på, om det ikke vil gøre det vanskeligt for ham at falde i søvn af sig selv i fremtiden?
Hvad synes du?
En anden ting er, at vores søn er meget afhængig af os, når han skal sove. Han vil ikke være alene, og han sover ofte det meste af natten i vores seng. Det er ikke et problem, at han sover i vores seng, men at vi skal bruge lang tid hver dag på at putte ham - nu er der nemlig en lille ny på vej!
Det ville være dejligt, hvis vi i kunne lære ham - uden gråd og over tid - at falde i søvn selv, men hvornår og hvordan skal vi gøre det? Det gør ikke noget, hvis vi skal sidde hos ham hele det næste års tid også, længere er også ok, men jeg vil dog helst ikke sidde hos ham, når han er 3-4 år - ikke en time hver aften! Det ville på en eller anden måde være for meget. Men lige nu har jeg svært ved at forestille mig, at han nogensinde kan falde i søvn uden at blive holdt i hånden. Selv når han falder i søvn uden at blive holdt fast, så er han ekstremt kontaktsøgende. Han putter sig i armhulen, nusser en på halsen, holder i hånden osv.
Jeg tænker, det vil se lidt mærkeligt ud, når han bliver teenager. Han er selvfølgelig sådan, fordi vi har givet ham megen fysisk kontakt ... Og han er samtidig udadvendt og åben over for andre, på en afbalanceret måde uden at det bliver for meget, så det er ikke fordi, han føler sig utryg. Jeg tror bare, han nyder at nusse og putte.
Nå, men mine spørgsmål er: Er "holde fast metoden" uhensigtsmæssig? Tror du, at det er med at falde i søvn selv kommer af sig selv, hvis vi bare venter? Eller hvad???
Kærlig hilsen Heidi
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









