Svar: Voldsom adfærd
Kære fortvivlede mor
Jeg kan godt forstå du er fortvivlet, for det er rigtig hårdt at have et lille barn, som reagerer så voldsomt, som du beskriver din dreng gøre det.
Det er meget almindeligt at børn på et tidspunkt begynder at bide eller slå og hvordan omgivelserne reagerer har stor betydning for hvordan barnet lærer netop ikke at slå og bide. Når et barn bider og slår, så kan man af forskrækkelse og måske afmagt selv komme til at miste kontrollen eller lægge så meget vægt på at få barnet til at stoppe, at man rent faktisk kommer til at forstærke den handling hos barnet.
Når et barn kommer til at bide eller slå så bliver barnet ofte selv forskrækket over sin handling. Det tager tid for et barn at lære at mestre og kontrollere sin vrede og når den voksne griber ind og skælder ud, så får barnet en voldsom skyldfølelse og det kan faktisk gøre det sværere for barnet at styre sig og på den måde forstærkes problemet.
Der kan være mange årsager til at børn enten bider eller slår. Det kan være vrede, hvor barnet mister selvbeherskelsen og kommer til at forløbe sig. Det kan også være opsparet vrede, hvor barnet gentagne gange er blevet frustreret og 'så løber bægeret over'.
Det kan også være et forsvar, hvor barnet i en bestemt situation føler sig truet eller bange. Når man mangler ord, så er det ved det fysiske at man siger fra.
Det kan også være en erfaring barnet har med sig, - at det f.eks. er i orden at slå hvis man som forældre selv slår barnet over fingrene eller lignende, det kan være en imitation - efterligning af det man ser (børn efterligner også hinanden)
Så kan det være en rolle som barnet har fået. Han er måske 'den som altid slår og bider' og derfor prøver han at leve op til denne forventning
Det kan også være en reaktion på voksne som ikke lytter og dermed en måde at få opmærksomhed på og det at bide eller slå er det eneste som virker
Og så kan det nogle gange også bare være helt impulsivt.
Hvad grunden hos jer så end er, så er det ...
... dog helt sikkert at det er et uheldigt samspil jeres dreng har både jer imellem og i forhold til hans søster. For at få ændret på dette så er det meget vigtigt at finde ud af hvorfor det sker.
Der er ingen tvivl om at han skal stoppes med både at slå og bide, men han skal have hjælp og ikke for meget skæld ud:o)
Hvis I kan beskrive de situationer hvor det går galt, så vil I finde ud af hvad det er der sker. Der er ganske sikkert en grund, måske ville han forsvare sig, måske tog søster legetøjet fra ham, måske kom han til at forløbe sig og er egentlig rigtig ked af det bagefter.
Prøv at komme ham lidt i forkøbet, når I fornemmer at situationer kan opstå, så I får ham bremset og i stedet får hjulpet ham med at sætte ord på. Han er jo stadig så lille at hans ordforråd er minimalt, men I må hjælpe ham med ordene: "Du blev bare så vred" eller "du blev bange og så kom du til".
Samtidig hjælper det ham til at huske et nej, når I samtidig flytter ham. Hvis han sidder og yder skade på sig selv ved at hamre hovedet ind i væggen, så skal I tage ham væk og sidde med ham og forsøge at berolige ham. Igen ved at sætte ord på hans følelser, men det er jeres opgave at sørge for at han ikke yder skade på sig selv.
Hvis han er efter sin søster, så må I igen søge at fjerne de to fra hinanden. Når søster bliver ked af det, så trøst hende og lad jeres dreng se og hører at I siger: Det er også dumt, det må man ikke, det gør ondt at blive slået". Det er vigtigt at jeres dreng bliver opmærksom på at det ikke er rart det han har gjort og det må I lærer ham ved at vise det med ord og samtidig lade ham se, hvad det gør ved hans søster.
Hvis dette ikke hjælper, så synes jeg du skal kontakte din sundhedsplejerske og bede hende om at aflægge jer et besøg. Det kan hun sandsynligvis godt og det er vigtigt at se hvad der sker i situationerne og hjælpe dig med at få redskaber til at gribe ind på en god måde.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder






