Svar: Fast føde og kronisk forstoppelse (dreng 8 mdr)
Kære Maria
Det lyder helt korrekt at det kan handle om væskemangel hos din lille dreng. Det er ofte sådan at børn får forstoppelse fordi de ikke drikker helt nok og når der samtidig er meget varmt, som hos jer, så lyder det som en helt logisk forklaring.
Kan du få din dreng til at tage en flaske? Det er betydeligt lettere at få større mængde via en flaske. Måske kan du få ham til at drikke af en flaske med tud, du ved sådan en man kan købe med kildevand. Jeg går ud fra at I alligevel giver ham vand som I køber og at vand ikke tappes fra hanen.
Derudover så er det rigtig godt at du giver ham grøntsagsmos og frugtmos og jeg ser ikke noget problem i at du giver ham lidt sveskemos dagligt, hvis du oplever at det hjælper.
Hvordan er dine muligheder for at lave grød? Sådan noget som havregrød og ...
... øllebrød kan godt være med til at holde maven igang og måske kan du derfor finde nogle gryn og melprodukter som du selv kan lave grød af...
Det er dejligt at han trives og ikke virker plaget af sin forstoppelse, men det er naturligvis vigtigt at du sørger for at hans mave holdes igang, da det ellers influerer på hans lyst til at spise og på hans trivsel generelt.
I Danmark vil man normalt anbefale laktulose og om du kan få noget ligende i Rwanda ved jeg desværre ikke. Laktulose virker blødgørende på afføringen og påvirker således ikke tarmens bevægelser - derfor er der ikke problemer med denne form for afføringsmiddel, det giver altså ikke en 'doven tarm', hvilket jo er det man ellers ofte er bekymret for ved lang tids brug.
Håber mine tanker kan hjælpe dig lidt videre. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.








