Brev:

Dagpleje, natamning, fravær af mor

Kære Helen

Det er dejligt at kunne skrive til dig!

Jeg er meget i tvivl om, om jeg er tilfreds med mit barns dagplejemor. Min dreng er 14 måneder.

Jeg er klar over, at jeg er meget kritisk, og at jeg gerne vil have, at mit barn får de bedste muligheder. I mine øjne kan han ikke få det for godt. Jeg ved godt, at jeg ikke kan forvente, at dagplejemoderen skal elske mit barn, men hun må dog gerne engagere sig i ham. Min søster har været utrolig heldig med sine dagplejemødre (hun er også temmelig kritisk), dem har jeg jo hørt meget om, og det er træls at opleve ikke selv at få en ligeså fantastisk dagplejemor til sit eget barn.

Mit barn havde en meget, meget hård start på livet, og jeg var ked af det i meget, meget lang tid, fordi min drengs fremtid i perioder så dyster ud. Nu ser det hele heldigvis rigtig lyst ud, og man regner med, at min dreng er sluppet godt fra den dårlige start. Vores hårde start gør, at jeg nok er mere pylret end andre mødre. Desuden er min dreng måske også mindre tryg end andre børn, fordi jeg har været så ked af det, usikker og utryg det første stykke tid. Derfor tænker jeg meget på, at det er vigtigt, at min dreng bliver passet det rigtige sted – af den rigtige dagplejemoder. I øvrigt er min dreng aldrig blevet passet før, da vi ikke har familie, der har kunnet træde til.

Vi har valgt dagpleje frem for vuggestue, fordi vi tænkte, det var mere trygt, at der ikke var så mange voksne mennesker og børn at skulle forholde sig til.

Vi er i gang med indkøringen hos dagplejemoderen, som vi fik et meget positivt indtryk af, da vi besøgte hende.

Men jeg er imidlertid i tvivl om, hvorvidt jeg stadig har et positivt indtryk af hende. Nu er jeg bare i tvivl om, om det er mig, der er for kritisk, eller om det bare ikke er det rette sted for min dreng at være.

Dagplejemoderen er ude med børnene hver dag, og det er jo i og for sig positivt. Vi har dog været nødt til at bede hende være lidt alene med børnene de første dage, fordi jeg ellers ikke mener, det er muligt for min dreng at lære hende at kende og omvendt.

Hun deltager i stor legestue hver anden uge, som alle andre dagplejemødre, går til gymnastik sammen med andre dagplejemødre og deres børn hver uge, mødes hver uge sammen med en af de andre dagplejemødre i den enes hjem, ellers går hun også på legeplads og lignende.

De er altså ofte sammen med alle mulige andre, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at så kunne han jo rent faktisk ligeså godt være i vuggestue. Det er lige før, her ville være mere roligt.

Jeg synes, det er træls at skulle bede dagplejemoderen om at give lidt mere ro i starten, for det burde jo være helt naturligt for hende, at der er brug for ro (=ikke andre fremmede mennesker), hvis man skal lære hinanden at kende, uanset hvilken start på livet man har haft. Når jeg taler med venner og familie lyder det da også til at være sædvanen, at man holder sig lidt for sig selv med sin lille gruppe børn, indtil et nyt barn er faldet til.

Heldigvis har hun også indvilget heri, blot er det træls, at det skulle være nødvendigt at bede hende om det. Det er som om, hun bare skal ud.

Den første uge var skrækkelig, allerede førstedagen blev jeg bedt om at gå en lille tur – og om fredagen var han der alene i tre timer, hvor han næsten grad fra start til slut. Det kunne jeg ikke være med til. Efter en længere snak om vores drengs start på livet, har jeg fået lov til at være i dagplejen nogle dage sammen med min dreng – komme og gå med ham. Vi har været der knap to timer ad gangen.

I går gik jeg fra ham i ½ time og i dag en time. Det gik helt godt. I går græd han, da jeg gik og også lidt ind i mellem. I dag græd han, da jeg gik og først lidt før jeg kom igen, mens de andre børn blev skiftet. Han stod ved en stol og ville ikke have, at de andre børn kom hen til stolen. De blev skubbet væk. Dagplejemoderen brugte i denne forbindelse ordet ”hysterisk”, hvilket jeg tog mig meget nær, da jeg tænker, han har været utryg, det er trods alt nyt for ham det hele, og så har man vel lov til at blive ked af det. Jeg synes, ”hysterisk” er et meget negativt ladet ord.

Mens jeg har været hos dagplejemoderen har jeg talt meget rosende om hende til min dreng og har hyggesnakket med hende ind i mellem – ...

... og talt med de andre børn, for at prøve at gøre det hele lidt afslappet og for at min dreng skal føle, at det er et rart sted at være. Jeg taler også om dagplejemoderen herhjemme.

Mens jeg har været der, vil min dreng ikke sidde hos dagplejemoderen, men kun hos mig. Han smiler dog til hende og viser hende legetøjet og vil også gerne give hende noget legetøj, når jeg opfordrer ham til det.

Et af de andre børn er jaloux, fordi dagplejemoderen prøver at give min dreng lidt opmærksomhed, hvilket vel er meget naturligt. Jeg synes, dagplejemoderen takler jalousien meget uheldigt ved at afvise og irettesætte den anden dreng.

Det er ikke mit indtryk, at dagplejemoderen laver noget aktivt med børnene derhjemme, de leger med legetøjet, men det er så det. Der er intet, der giver mig indtryk af, at der bliver sunget, spillet teater eller noget som helst.

Dagplejemoderen har sagt, at jeg lige skal vide, at hun ikke har tid til at hygge, når vi afleverer vores dreng om morgenen, fordi hun skal sende sin egen dreng i skole. Han går hjemmefra klokken 8. Vi vil aflevere vores dreng klokken 7.30 eller 7.45, fordi børnene skal sove mellem klokken 8 og 9, og vores dreng har stadig brug for en formiddagslur. Jeg synes, det var en lidt mærkelig kommentar fra hendes side og tænker nu på, om min dreng, som naturligvis vil være ked af det i starten, når han bliver afleveret, så bare skal sidde og græde for sig selv.

Jeg synes, der er mange regler – både i forbindelse med spisesituationen og i forbindelse med omgangen af legetøjet. Men det er vel også i orden, når de er i hendes hjem.

Hun roser børnene meget (rigtig meget), tager dem op og trøster dem, hvis de falder. Hun taler generelt pænt til dem.

Ret væsentligt er det, at jeg selvfølgelig ikke ved, hvordan dagplejemoderen er, når jeg ikke er der. Måske er hun lidt nervøs/stresset, fordi jeg er der?

…………………………

Jeg har nogle helt andre tvivlsspørgsmål, nemlig vedrørende vores stop af natamning og fravær af mor.

Kort før min dreng skulle begynde i dagpleje, begyndte jeg at sove inde i stuen, for at min dreng skulle vænnes fra at få en tår om natten. Primært fordi jeg har haft på fornemmelsen, at der ofte ikke har været særligt meget mælk til ham at få, idet han langt fra altid er faldet i søvn straks efter. Og det er jo synd. Det er gået rigtig fint. Han har ikke været rigtig ked af at skulle undvære tåren.

Jeg har prøvet efter en uge at sove inde hos min mand igen, men da min dreng vågnede og kom ind til os, sådan som han plejer (i den sidste tid til min mand alene), så blev han helt ude af den og ville have bryst igen. Nu tænker jeg så, at jeg hellere må blive i stuen, indtil han ikke får sin aftentår længere, for det fungerer udmærket, når jeg ikke i syne.

Mit spørgsmål er så, om det er ok for min dreng at sove hos min mand og ikke se mig om natten igennem længere tid (især nu i forbindelse med indkøringen, som er blevet noget lang)?

Han er meget morsyg – har været det de sidste par måneder.
Jeg har ikke tænkt mig at tage hans aftentår fra ham, før han er faldet rigtig godt til i dagplejen. I det hele taget haster det ikke for mig at tage den fra ham. Jeg foretrækker, han selv siger fra.

Når jeg begynder at arbejde, skal jeg arbejde sent en af dagene, hvilket betyder at jeg først er hjemme en time efter, at min dreng gerne skulle sove. Vil det gøre min dreng utryg og forvirret, at han ikke får nogen tår hos mig denne aften om ugen?

Min dreng er nogle gange længe om at falde i søvn, det kan nogle gange tage helt op til en time. Jeg går ud fra at det vil være utilladeligt dumt af mig at tilbyde ham bryst, hvis ikke han skulle være faldet i søvn, når jeg kommer hjem, for han kan vel ikke forstå, hvorfor han nogle gange kan få bryst, efter han er kommet i seng og andre gange ikke. Hvad siger du?
Og så bør jeg vel slet ikke gå ind til ham.

Jeg kommer selvfølgelig til at få det hårdt med slet ikke at se ham hele den lange dag (bortset fra om morgenen), men hvis det bare er mig, det går ud over, er det lige meget.

Kommer min dreng også til at få det hårdt ved at han kun ser mig om morgenen – og ikke om dagen, aftenen eller natten? Min mand henter ham i dagplejen, så tidligt han kan (klokken 14.15).

Med venlig hilsen
SK

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje del 2

Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...

Læs hele brevet og Helens svar

8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje - 15 mdr.

Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar

5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Slår hundene

Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: