Brev:

Søvntræning

Hej Helen

Jeg skrev til dig for nogle måneder siden hvor jeg bl.a. havde nogle spørgsmål vedr. søvntræning af min snart 11 måneder gamle datter, som altid er faldet i søvn i mine arme, sovet i vores seng, og blevet ammet hver gang hun vågnede om natten. Der var således nok at tage fat på, og vi er da også kommet i gang med søvntræningen, men først for nylig.

Første skridt var at lære hende at sove lur ude i sin barnevogn uden at jeg behøvede at traske det halve af København rundt fordi hun vågnede så snart barnevognen stod stille. Det er lykkedes fint, hun sover nu begge lure ude i barnevognen i haven. Hvor længe hun sover er meget forskelligt, alt fra 30 min til 90 min.

Næste trin var at lære hende at falde i søvn i sin egen seng, som er placeret ved siden af vores seng. Det gik også fint, og hun er nu blevet lagt der de sidste par uger. Det tager op til en halv time at lægge hende, og jeg må som regel have hele hovedet nede ved hendes hoved så hun kan nusse mig i ansigtet før hun falder i søvn - men det er da et fremskridt fra, at hun kun kunne falde i søvn med et bryst i munden.

Jeg har forsøgt at gå ud af rummet for at lære hende at falde i søvn selv, men så rejser hun sig op med det samme og bliver ked, så jeg går ind igen med det samme. Ellers foregår det helt uden gråd. Jeg ammer hende inde i stuen et godt stykke tid inden jeg lægger hende, så man kan sige at hun nu er i stand til at falde i søvn uden at blive ammet.

Første gang hun vågner (efter 3 timer) kommer hun op i vores seng og bliver ammet, og der bliver hun resten af natten - det bliver noget af det næste vi skal have lavet om på.

Næste trin havde vi aftalt skulle være, at hun skal lære at blive lagt til at sove af sin far, hidtil er hun pga min mands arbejde udelukkende blevet lagt af mig, og det gik vi så i gang med for 4 dage siden at lave om på. Jeg forlod huset, og min mand fik hende lagt på 3 kvarter, dog med en del gråd. Vi vil ikke have at hun skal græde, så hver gang hun græd tog han hende op i sine arme og gik lidt rundt med hende i mørke, og til sidst faldt hun i søvn, nærmest i hans arme, og blev lagt i sin seng. Næste dag gik det bedre, næsten ingen gråd, og færre traveture rundt med hende i favnen.

I går lagde jeg hende da hendes far ikke var hjemme, og så i dag var det igen hans tur. Og da gik det ikke så ...

... godt! Efter en hel times gråd kunne vi ikke holde det ud og jeg tog over og ammede hende og fik hende til at sove. Inden da nægtede hun at blive lagt ned og gik i flitsbue hvergang han prøvede at lægge hende, Ved at gå rundt med hende i favnen i mørke fik han hende til at falde til ro, og falde i søvn flere gange, men hver gang han forsigtigt ville lægge hende fra sig vågnede hun og græd og græd.

Til sidst gav vi som sagt op, og nu føles det som en kæmpe falliterklæring for os. Hun skal snart starte i privat pasningsordning, og jeg på arbejde, så vi er jo nødt til at tage fat på de her søvnting nu, og det kan jo heller ikke nytte noget at jeg aldrig kan gå nogen steder om aftenen i al evighed fordi hun kun vil puttes af mig. Hvad skal vi gøre?

Skal man gennemstå hendes gråd før det bliver bedre? Det skal lige understreges at vi jo bestemt ikke lader hende græde, men at min mand forsøger at trøste hende med det samme ved at tage hende op, men hun vil jo have mig..... Er det et spørgsmål om at blive ved med at lade hendes far putte hende og hun så med tiden vil vænne sig til det så det kan foregå uden gråd? Og så må jeg bare forlade huset så jeg ikke skal sidde og have ondt i maven over ikke at kunne trøste hende når hun græder. Eller har du nogle råd til hvordan vi kan gøre?

Jeg tror at jeg har brug for at blive bekræftet i, at det ikke er synd for hende at hun skal puttes af sin far, som hun er så glad for ellers, men jeg kan ikke lide at hun bliver så ked af det!

Når far kan putte er næste skridt at hun skal blive i sin egen seng, og ikke mindst at hun skal vænnes af med sine natamninger. Hun vågner på en god nat hver 3. time og vil have mælk før hun sover videre, på en dårlig nat er det hver 1½-2. time, hvilket jo i begge tilfælde er alt, alt for ofte i forhold til hendes alder.

Jeg har meget svært ved at forestille mig at vi kan droppe de amninger helt uden gråd, men vi vil jo gerne gøre det så nænsomt så muligt. Hvad vil du foreslå? Skal jeg rykke ud af værelset i nogle dage og så må hendes far tage hende hver gang hun vågner? I aften har vi jo fået en forsmag på hvor meget hun vil græde..... eller har du andre ideer til, hvordan vi kan gøre det? Skal vi starte med at droppe natamningerne en for en, eller skal de tages fra hende på en gang?

Jeg glæder mig til dine svar :-)

Kærlig hilsen Regine

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar

14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar

14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: