Svar: Dræn eller ej
Kære Molly
Det er et svært spørgsmål du stiller og jeg tror egentlig ikke at der er helt faste regler for hvornår man vælger at lægge dræn og hvornår man ikke gør - men som du, er jeg jo heller ikke læge og det er en lægelig vurdering du har brug for. Det er rigtigt at for mange kokke fordærver maden, men på den anden side er det altid rart med en second opinion, så derfor kan du jo godt rådføre dig med en anden læge.
Man kan skelne imellem to typer for mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustatiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil så medføre hørenedsættelse og denne kan jo i givet fald være langvarig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Når man lægger dræn, så prikker man et lille hul i trommehinden og suger væsken ud. Drænet lægges i for at holde hullet åbent og dermed sikre at der ...
... er luft i mellemøret, som der skal være.
Nogle gange har børn en blanding af begge typer mellemørebetændelse og det kan derfor være svært for lægen at afgøre, hvad der er tale om her. Netop en ørespecialist som I også har været hos er den bedste til at stille diagnosen.
Det er altid en vurdering hvorvidt man skal lægge dræn eller man skal se tiden an og det er ørelægen som er bedst til at vurdere dette, da lægen kender til fordele og ulemper ved begge dele.
Jeg kan godt forstå din tvivl, da man jo ikke ønsker at udsætte sit barn for at få lagt dræn, hvis det kan undgås. Det er i min verden "et lille indgreb", selvom det for forældre er voldsomt. Man må dog sige at det er vigtigt at få det gjort, hvis lægen mener at det kan spille ind på din datters sproglige udvikling. I vurderingen af hvorvidt man skal gøre det, så skal man naturligvis både se på din datter alder, hendes nuværende sproglige udvikling, hendes 'sygdomsforløb' og den undersøgelse lægen har lavet netop nu.
I forhold til det du fortæller, så har hun jo sandsynligvis ikke haft mange mellemørebetændelser, men har været påvirket at forskellige infektioner som kan ses med rødme på ørerne.
Jeg synes det vil være relevant at ringe til ørelægen og fortælle de tanker du har. Der er ikke noget i vejen for at du ringer og fortæller at du er i tvivl. På samme måde er der ikke noget i vejen for at kontakte en anden ørelæge. Det skal være en ørelæge og ikke en sekretær - det kan hun ikke vurdere og det skal hun slet ikke:o)
Rigtig god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.