Brev:
Engel om dagen, monster om natten
Hej Helen
Så er der endnu et søvn emne.. håber meget på lidt hjælp, så vi kan komme videre.
Det handler om vores datter på snart 11 måneder, som gennem de sidste par måneder er blevet tiltagende svær at lægge i seng og som vågner og er ked mange gange om natten.
Hun er ellers en glad og nem pige om dagen, der er rigtig godt med motorisk. Hun kravler og rejser sig og står og går rundt ved alting – så vi er klar over at verden er blevet stor for hende, og at der måske er ekstra oplevelser at fordøje om natten. Vi er også obs. på at hun evt. kan have lidt separationsangst, og derfor har ekstra behov for nærhed.. men med det taget i betragtning er det os stadig lidt af en gåde hvorfor det er blevet så slemt de sidste par måneder.
Maja er en stor og trivelig pige, der har haft en god og ukompliceret start på livet – og de første 3-4 måneder sov hun faktisk rigtig godt. Vi har fra starten af gjort meget udaf et fast og hyggeligt putte ritual og har prøver at gøre noget ud af, at det at komme i seng er en dejlig ting. – Og maja har, indtil for en måneds tid siden, uden problemer kunne falde i søvn selv i egen seng, efter en enkelt godnat sang og et kys.
Nu er status at vi på ingen måder kan forlade rummet, før hun sover tungt.. hun våger over os som en høg, og skal både kunne se og mærke os. Det har vi en 4 uger accepteret.. tænkt det var en fase, og hun bare havde ekstra behov, men vi har samtidig været lidt bange for om hun bare er blevet så bevidst, og om hun mon kører os lidt rundt i manegen.
Vi har derfor prøvet at nedtrappe lidt på kontakten, når hun har lagt sig til.. altså prøvet at mosle lidt rundt i værelset, lægge lidt tøj sammen osv. Men ak med det resultat, at det nu tager endnu længere tid. Hun rejser sig op i sengen, skriger og skråler – og vi kan lægge hende ned en million gange. Den stakkels pige er segnefærdig af udmattelse, men finder uanede kræfter til at rejse sig igen og igen. Når hun først har gennemskuet vores hensigter, så er der intet der hjælper.. og det er pludselig heller ikke nok at vi er der, synger, aer og giver varm mælk.
Hun bliver helt utrøstelig og hyperventilerer.. nærmest ukontaktbar. Vi kan ikke tolke om det er hysteri eller angst, bare at det løber løbsk for hende og hun er fuldstændig overtræt. Og vi er fuldstændig magtesløse. Det er frygteligt, vi forstår det ikke.. hvad er hun mon så ked af?? Har det meget dårligt med at ellers hyggelige dage skal slutte på den måde.
Hun bliver puttet kl. 20 som altid. Fra at det har taget 10 minutter er vi nu oppe på både halvanden og 2 timer, hvor vi afløser hinanden i at være der, stille og roligt lægge hende igen og igen og sige mantraet ”godnaaat skat, nu skal du soveee”, ae, kysse, synge og putte.. og langsomt trække os når der er ro, hvorefter det hele starter forfra. Nu er det så slemt at hun ikke kan falde i søvn i tremmesengen overhovedet, men skal ligge tæt omslynget med mig på vores seng, for så at blive båret tilbage i hendes egen seng, når man fornemmer adrenalinen er ude af kroppen igen.
Meget uhensigtsmæssig ...
... udvikling, synes vi.. er noget fortvivlede og magtesløse. Svinger mellem at have lyst til at gøre alt for at få hende rolig – og mellem at tænke lidt mere langsigtet og frygte hvad det er for nogen vaner vi er ved at give hende. Vi har meget svært ved at skelne om hun er ked og angst eller bare bund hysterisk – om vi skal give hende en masse uforbeholden nærkontakt eller konsekvent tage kampen nu inden det løber løbsk.
Nå, det var den ene del af problemet.. nu kommer det andet, og det er det værste for os alle 3. Efter at hun så langt om længe falder i søvn, vågner hun 2-4 timer efter.. omtrent lige efter vi er gået i seng og faldet godt i søvn. Og her starter balladen forfra.
Til at starte med bøvler hun bare rundt, og vi tager en dyb indånding og prøver at give hende et par minutter til selv at finde roen igen – velvidende at hun nu rent motorisk kan indtage alle stillinger og selv finde sin sut. Men som minutterne går vågner hun – og vi, mere op, og så accepterer hun ikke at blive puttet igen. Efter en halv times forsøg giver vi modvilligt op, hun kommer over til os og falder i søvn med det samme. For det meste lægger vi hende over i hendes egen seng igen når hun er faldet til ro – og andre gange, når ikke vi orker, får hun lov at blive. Så er der stadig en del opvågninger, men ikke i samme omfang, som når hun ligger i sin egen seng.
Dette står på 3-5 gange pr nat, og som sagt er det ikke bare en sut der skal til. Dvs. at vi nogle nætter ikke får mere end 4-5 timers søvn.. og nu nærmer deadline sig. Om halvanden uge skal jeg starte på nyt arbejde, og Maja i dagpleje – og vi frygter alle 3, hvordan vi skal overleve bare en enkelt uge med de nætter.
Hvad er der gået galt, er der noget vi ikke er opmærksomme på, eller har grebet forkert an?? Er vi for vage, for søgende, eller for forhippede på at hun ikke må få dårlige vaner?? Håber du kan hjælpe os lidt videre..
Må hellere sige at Maja vejer 11 kg, spiser rigtig godt og har en fin dagrytme med 2 gode lure i barnevognen (halvanden time hhv. for- og eftermiddag). Hun har fin almen tilstand, lige bortset fra lidt tand frembrud i overmunden p.t. Jeg har for en sikkerheds skyld fået tid ved ørelæge til et tjek, men tror ikke der er noget med det..
Min mand og jeg tror meget havde været løst, hvis vi havde haft mulighed for at sætte hende på eget værelse da hun var en 4 måneder.. men det lader sig først gøre til november, hvor vi skal flytte. Indtil da er vi nødt til at ligge op og ned af hinanden - vel vidende vi forstyrrer hinanden alle 3.
Tror du det er en slags vanebetinget opvågning?? Og i så fald hvordan kommer vi ud af det igen?
Vi har svært ved at forstå at hun skulle være dødsens angst og ensom i sin tremmeseng.. den står en halv meter fra vores, så hun kan fornemme, høre og lugte os er jeg sikke på.
Undskyld et meeget langt og rodet brev.. ville være sikker på jeg fik skrevet nogle af de informationer du skal bruge.. håber det lykkedes.
Tak for en fantastisk brevkasse.. du har været til stor hjælp og inspiration for os.
Med venlig hilsen
Mollie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.