Svar: Manglende efteraben

---

Kære Amalies Mor

Det er rigtigt at børn lærer af at se på deres forældre og de lærer af at man pludrer med dem, tumler med dem osv.

At abeefter går begge veje. Det er vigtigt at man som voksen prøver at efterligne barnets lyde og bevægelser. Når den voksne snakker med barnet og besvarer de udtryk barnet giver, så føler barnet sig både set og respekteret, når den voksne snakker med det og besvarer de udtryk, han kan give. Fuldstændig som når barnet prøver at gøre det samme som det ser forældrene gøre.

At abeefter er ikke kun et spørgsmål om at kunne række tunge og kunne klappe kage. Det handler også om at lære at tale og at indgå i en dialog med forskellig pludren og forskellige lyde. Helt spontant giver næsten alle forældre sig meget hurtigt til at snakke med deres børn. Og det er både vigtigt og rigtigt. For det er netop sådan, barnet lærer at tale.

Barnet opdager ...

---

---

... lynhurtigt, at når det reagerer på mors eller fars sjove lyde – måske med et smil eller andre lyde – så gør de ligesådan igen ... og den første samtale er i gang. Så det at kunne abeefter lærer barnet at have det rart sammen med andre mennesker og at de ved at gøre nogle ting kan få forældre til at gøre det samme.

Det at du og din datter smiler til hinanden er således også at abeefter, det at I pludrer i dialog det samme. Så mon ikke din datter rent faktisk aberefter, når du tænker over det? Din sundhedsplejerske har jo heller ikke nævnt at der skulle være problemer med din datters kontakt eller andet?

---

---

Med hensyn til at vinke, klappe kage, vise hvor stor man er, hvor stærk man er, hvad en fisk siger osv. - hvad man ellers forsøger at få børn til - så kommer dette ofte senere. De fleste børn er 8-10 måneder inden de begynder med dette.

Fortsat held og lykke med hende:o) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---