Brev:
5½ mdr. hvor meget MME ved siden af grød og mos?

Kære Helen
Så må jeg jo endnu engang ty til din ekspertise, men denne gang har jeg også gode nyheder med!
Lærke er begyndt at tage flasken. Så i dag har jeg feks. ikke ammet siden kl. 7 i morges, og nu har hun sovet et par timer (siden 20:20). Det kan mærkes, men er stort set ikke brystspændt.
Denne gang skriver jeg til dig, fordi jeg er lidt i tvivl om, hvor meget MME hun skal have i døgnet. Går ikke ud fra, at jeg med hendes alder og 9200 gram stadig skal regne i 1/6 af kropsvægten, for 1530 ml. pr dag lyder af ALT for meget!
Vi har stadig store søvnproblemer og uro om natten, hvor hun feks. i nat var vågen ca. hver halve time fra midnat til 05, herefter hver time. I nat er hun så blevet puttet på MME, og vi har for første gang flasker klar i køleskabet, og håber, at en god flaske, hvis hun vågner i nat, kan give bedre søvn.
Vi var godt i gang med grød og grønsagsmos, men pludselig ud af det blå og efter flere uger på grønsagsmos, begyndte hun at kaste op til aften. Derfor holder vi pause fra grønsagsmosen, og er gået over til 2 gange grød pr. dag, det kaster hun ikke op af, men efter de trælse dage med opkast har hun dog været noget mere reserveret overfor grøden (ligesom i starten), ikke spist helt så meget, og koppen kan hun pludselig ikke drikke af, uden at få det galt i halsen. Vi har en fornemmelse af, at det skyldes at vi samtidig har introduceret flaske, som hun jo også skal lære at spise af, igen på en anden måde en bryst og skemad. Så ligenu er det baby-steps mht. skemaden.
Vi er desuden endelig ved at finde ind i en dagsrytme, som ser ...
... nogenlunde sådan ud:
08.00: vågner, hygger med mor i sengen lidt, står op, tøj på og børster tænder, leger
10.30: flaske MME (tilbydes 165 ml. pt, men tager alt mellem 40 og 150 ml.)
Ca. 11.00: middagslur af ca. 1½ times varighed.
Ca. 13.00: Grød (ris eller majs), spiser ca. 1 dl med 2 spsk. frugtmos ovenpå.
Ca. 15.00: tilbydes 1 flaske MME 165ml, og tager hvad hun kan... Dette gør vi kun nu, hvor hun ikke spiser ordentlige portioner, og heller ikke rigtig kan finde ud af det med koppen)
Ca. 15.30: eftermiddagslur af 1½-3 timers varighed (sover oftest kun til 17:30)
Ca. 18.30: Grød (ris eller majs), spiser ca. 1 dl med 2 spsk. frugtmos på.
Ca. 19.00: I bad, babymassage, tandbørstning, hygge
Ca. 20.15: Natflaske. Tilbydes 165 ml. og tager alt mellem 50 og 165 ml.
Og så ved jeg jo ikke, hvordan resten ser ud, da vi først har introduceret natflasken idag. Men ellers har mønsteret været amning hver ½ eller 2. time hele natten indtil vi står op kl. 8 dagen efter. Det håber jeg så vi bryder nu.
Men... jeg er i tvivl om hun får nok MME (væske i det hele taget) i løbet af dagen. Igår fik hun 450 ml. incl. forbrug i grød + 5 amninger om natten og 1 om dagen, hvor jeg jo ikke ved, hvor meget hun har fået.
I dag har hun fået 650 ml. MME mellem 08 og 21 incl. forbrug i grød. Og jeg har ikke ammet. Håber hun tager mindst 165 ml. i nat.
Men er det nok?
Jeg ved godt, hun burde kunne tage 200-250 ml. pr. flaske, men det gør hun slet ikke endnu, derfor tilbyder vi hende kun 165 ml. pr gang.
Håber du kan hjælpe os lidt videre herfra.
Kærlig hilsen
Lærkes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre









