Brev:
Urolige nætter - 5 mdr.

Hej
Jeg skriver til dig, da vores søn på næsten 6 mdr. er meget urolig om natten. Han har altid vågnet en del gange i løbet af natten. I små perioder er det blevet bedre, men så igen dårligere. Om dagen er han en glad og frisk dreng. Han får god opmærksomhed fra os, bliver stimuleret og udvikler sig fint.
Han vejer godt 9 kg og er 73 cm.
Han blev ammet fuldt ud til han var 4 mdr. Derefter startede vi med grød og da han var 5 mdr. også med kartoffelmos. Han spiser ved hvert måltid store portioner (svarende til 1 portion i Sundhedsstyrelsens bog) og er glad for mad.
Han er dog endnu ikke god til at drikke af kop og får derfor stort set ingen væske ved skemåltiderne.
Jeg er derfor bekymret for, om han får væske nok.
Han har i perioder svært ved at komme af med afføring. Vi giver ham derfor sveskemos (ca. et glas fra Nestle fordelt i løbet af dagen). Det hjælper ham fint. Men hvor lang tid skal/kan vi blive ved med at give ham det?
Han vil ikke tage sut og ikke tage sutteflaske.
Vi har prøvet med flere forskellige modeller, men har nu opgivet.
Her er vores dagsrytme:
06.00 Ammes godmorgen
09.00 Risgrød med sveskemos + vand i kop
10.00 – 11.30 Sove ude i barnevognen
13.00 Kartoffel- /gulerodsmos + vand i kop
13.00-14.30 Sove ude i ...
... barnevognen
16.00 Ammes
19.00 Kartoffel- /gulerodsmos + vand i kop
20.00 Ammes godnat og puttes. Sover efter ca. 10 min i egen seng.
En typisk natterytme:
00.00 Græder. Kan som regel trøste ham i hans egen seng ved at lægge en hånd på hans mave/bryst.
00.30 Græder. Kan som regel trøste ham i hans egen seng ved at lægge en hånd på hans mave/bryst.
03.00 Græder. Får bryst i vores seng. Falder i søvn og bæres tilbage til sin egen seng.
05.00 Græder. Kan ikke trøste ham i hans egen seng. Så han falder til ro i vores seng uden at få mad.
06.00 Græder. Ammes i vores seng. Falder i søvn igen.
07.30 Vågner. Står op
Dvs. han vågner 4-6 gange hver nat og spiser 1 gang hver nat.
Når han græder om natten, er han ikke vågen. Har ikke åbne øjne, men græder ”i søvne”. Han er ofte meget sur over at han ikke har plads til at trille hele vejen rundt i sin seng i søvne (det har stået på i over en måned – siden han lærte at vende sig). Er der noget vi kan gøre?
Og, må han sove på maven, hvis han får sig vendt sig i løbet af natten? Han kan ikke selv vende sig tilbage til ryggen.
Han sover i tremmeseng på eget værelse. Blev flyttet for godt 14 dage siden. Det har ikke forandret noget ved hans søvn,
Jeg håber, at du kan råde os, så vi kan få mere rolige nætter.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







