Svar: Grød og mos - 7 mdr.
Kære D.G.
Der er mange børn som vægrer sig mod kartoffelmos, det er som om det 'hæver' i munden på dem og nærmest virker kvalmende. Der er dog intet i vejen for at du laver grøntsagsmos uden at bruge kartofler og i takt med at han bliver ældre og begynder at kunne tygge, så vil han jo kunne få kartoffel på andre måder. Mange børn kan f.eks. godt lide kartoffelbåde, som de kan sidde med i hånden og gnaske i sig - så der er håb forude:o)
Grøntsagsmos kan du lave af stort set alle slags grøntsager nu hvor din dreng er knap 7 måneder gammel. Det kunne være mos af gulerod, blomkål, broccoli, squash, pastinak, persillerod, selleri, spinat, grønkål, sovoykål, porrer, grønne bønner, ærter, majs osv.
Det er især de nitratholdige grøntsager som selleri, spinat, fennikel og rødbede som du skal holde lidt igen med. De bør max udgøre 1/10 af portionen. Men de er samtidig med til at give god smag og børnene elsker ofte rodfrugtmos og det kan sagtens laves uden kartoffel.
Jeg synes det vil være en god idé at du begynder med noget grøntsagsmos, da din dreng derigennem får nogle andre vitaminer og næringsstoffer end der er i grød og vælling. Samtidig skal han også til at have lidt kød og fisk, som du også kan komme i grøntsagsmosen og han skal stille og roligt til ...
... at have mere af den mad I andre spiser.
Det at få variation i mad er også med til at holde hans mave igang. Derudover tænker jeg at du sammen med grød og mos skal forsøge at give ham noget at drikke af en kop. Det kan være mælk (amning eller mme af kop) eller det kan være vand. Men det vil være godt i forhold til at han fylder sig op om dagen og ikke behøver melde sig om natten for at få dækket sit væskebehov. Rent ernæringsmæssigt har han ikke behov for mælk om natten mere - altså i tidsrummet 24-06.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen (7): Bryst/Flaske
Formiddag (9.30) Havregrød ca. 1 dl. vand eller mælk af kop eller evt. en flaske eller bryst.
Puttes til formiddagslur (10)
Frokost (11.30-12.00): Grøntsagsmos med lidt kød/fisk, vand eller mælk af kop
Puttes til middagslur (12.30-13)
Eftermiddag (15-16) Flaske eller bryst
Sen eftermiddag: Powernapper
Aften (18): Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser. Gerne mos af de grøntsager I får, lidt laks lavet i ovn, indmaden fra en frikadelle osv. Vand eller mælk af kop
Puttes til lur (19.30): Flaske m vælling
Sen aften (22-23): Flaske eller bryst
Nat: Vand eller ikke noget.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











