Brev:
Dreng på 20 mdr - hvor tit sut?
Hej Helen
Det er første gang, jeg selv skriver til dig, men jeg har brugt din brevkasse flittigt, siden vi fik vores dreng og har haft stor glæde af dine råd.
Nu synes jeg dog, vi herhjemme er havnet i en situation, der kræver personlig rådgivning :-)
Vi har verdens dejligste dreng. Han er glad og livlig, til tider temmelig morsyg, men ellers tryg og tillidsfuld.
Vi har naturligvis oplevet de samme konflikter som alle forældre med børn i den alder og er også blevet eksperter i at tage hans temperamentsudbrud med rimelig ro og overskud. For nylig er han selv begyndt at gentage, hvad vi har sagt til ham, når han fx er sur. Når han er faldet til ro, kommer han så og siger fx "David sur. Sut." Han ved altså godt, at han var sur, fordi han ikke måtte få sin sut. Det synes jeg er rigtig rart, fordi det giver mig en fornemmelse af, at jeg har hjulpet ham til at forstå, hvad det var, der skete.
Men :-) netop sutten er vores store problem, og jeg er blevet lidt i tvivl om vi måske er for strikse i den forbindelse? Min mand er mere bestemt end jeg på det punkt og går meget op i, at sut har man kun, når man skal sove eller fx har slået sig slemt. Jeg er som sådan enig i, at David ikke skal rende rundt med sutten hele dagen, men synes på den anden side ikke, der er noget i vejen for, at han fx har den lidt tid, når han kommer hjem fra vuggestue, hvis han udtrykker behov for det.
Og her kommer mit spørgsmål. Skal man give ham sutten, hver gang han udtrykker, at han har behov for den? Kan han godt selv styre det? Som regel når han får den, lægger han den selv igen på et tidspunkt, fx når han glemmer den, fordi han leger.
Vi siger også af og til til ham, at vi jo ikke kan forstå, hvad han siger, når han taler med sut i munden, og så tager han den også ud. Og han har lært, at sutten hører til inde i hans seng, når han ikke bruger den. Men det er jo så ikke altid, han vil lægge den fra sig, når vi så ...
... synes, han har haft den længe nok. Hvordan finder man den gyldne middelvej, så han forstår det, og så vi ikke virker inkonsekvente og bare forvirrer ham?
Jeg skal lige tilføje, at vi er ret gode til at stå sammen overfor David, selv om vi måske ikke er 100% enige i situationen. Så taler vi om det senere.
Men jeg har i dag haft en ret ubehagelig krise, som jeg måske synes kunne være undgået. Jeg er hjemme med ham, fordi han har været syg i weekenden. Dermed har han selvfølgelig haft sin sut langt mere end ellers. I dag startede hele dagen så bare dårligt. Han ville ikke spise sin morgenmad lige meget hvad han fik tilbudt, og om han måtte spise i køkkenet eller stuen. Så da min mand gik på arbejde ca 7:30, havde David stadig ingen morgenmad fået - han stod op kl 06:00.
Da min mand gik, havde vi også fået David til at lægge vågne-op sutten ind i sengen, men da vi så var blevet alene, ville han have den igen. Nu syntes jeg jo så ikke, der var nogen grund til det - især fordi han lige igen havde teet sig pga maden, og jeg ikke syntes, jeg ville belønne den opførsel. Det resulterede i, at han skreg og græd i næsten en time. Jeg sad hos ham og fortalte ham, at jeg godt vidste, at han var vred, fordi han gerne ville have sin sut, men at han ikke måtte få sin sut fordi han ikke længere var syg - og i øvrigt ikke havde været særlig sød.
Da vreden endelig ebbede ud, var han så træt, at han nærmest faldt i søvn på køkkengulvet, og nu har han sovet lidt over en time - i sin seng, altså. Normalt sover han først middagssøvn ml fra ca. 11:30.
Jeg sidder nu tilbage og synes egentlig, det var en elendig og formålsløs konflikt. Burde jeg have lyttet mere til hans behov for sutten? Hvad gør jeg næste gang, og hvad kan jeg sige til min mand som kan overbevise ham om, at en sut af og til ikke behøver gøre den store skade?
Sikke mange spørgsmål. Håber, du kan danne dig en mening ud fra en lidt rodet mail :-)
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor