Brev:
Et meget bevidst barn
Jeg har nu læst rigtig meget herinde og jeg synes du giver en masse fornuftige svar til bekymrede forældre. Jeg har nu lyst til at fortælle dig lidt om min søn, for at høre din vurdering af ham. Jeg er klar over, at det er svært, når du nu ikke kan se ham, men vi kunne måske prøve.
Til at starte med, kan jeg da sige, at jeg tror kun at jeg har luksusproblemer.
Jeg ved at han er en dejlig dreng. Han trives fint og tager flot på. Jeg ammer ham fuldt. Han er 4 måneder om en uge. Da han var 3,5 mdr. vejede han 7,5 kg. og målte 66 cm. Han følger den næst-øverste vægtkurve. (Den stod lodret i starten) Jeg ved ikke hvor længe jeg kan amme ham endnu – han kigger meget interesseret på hvad vi spiser. Dog skal han stadig kun have en eller nogen gange 2 gange om natten, så det er jo fint. Men han er dobbeltdisponeret for allergi, så jeg skal vel blive ved lidt endnu – det vil jeg i hvert fald også meget gerne.
Jeg tror han udvikler sig som han skal, dog synes jeg ikke han pludrer så meget – der er faktisk kun lyde fra halsen af. Han former munden engang imellem, men der kommer stadig ikke noget ud, når han gør det. (Min egen sundhedsplejerske synes vist jeg er pjattet – det er jeg måske også) Vi gør som du skriver – prøver at give ham tid til at svare og efterligner hans lyde. Det sker der nu ikke så meget ved.
Han er et af de børn, som du skriver om, at de skal skærmes lidt, fordi de er så optagede af alt hvad der foregår omkring dem. Ved man noget om, hvorfor der er nogen børn, der så let bliver overstimuleret – for det er da det de bliver, ikke?
Det virker som om, at min søn har svært ved at kapere meget nyt, eller mange mennesker. Kan det skyldes, at han til daglig bare går herhjemme ved mig? Keder han sig? (Jeg leger selvfølgelig med ham når han er vågen og forsøger i øvrigt at støtte ham i hans udvikling) eller har han netop behov for den ro og genkendelighed, som jeg giver ham?
Vi har et af disse her moderne og stilrene hjem – jeg er meget ordentlig, men hvis her roder lidt, når han kommer ind fra barnevognen, så er han fuldstændig optaget af at studere tingene. Det samme hvis computeren er tændt – han kan slet ikke få øjnene væk. Det siger sig selv, at når vi er andre steder, er han ikke så nem at komme i kontakt med. Han sidder altid bare med store åbne øjne på min skulder. Jeg kan heller ikke rigtig få ham til at spise andre steder, end lige på den plads herhjemme, hvor han plejer at blive ammet.
Vi har lige holdt barnedåb – det var hårdt for både mor og søn. Jeg vidste jo, at han ville have svært ved de mange mennesker herhjemme, kirken mv., men jeg lod ham gå lidt på omgang. Det havde jeg egentlig planlagt, at jeg ikke ville, men jeg kunne ikke få mig selv til at holde på ham, når diverse familiemedlemmer kom og ville gå rundt med ham.
Når han bliver træt, sender han ingen træthedssignaler. Han græder bare. Det tog mig lang tid at lære, og mange skrigeture, da han var helt lille. Når jeg tænker på denne tid, hvor han også havde ...
... maveproblemer (umodent tarmsystem), så føler jeg mig som en rigtig dårlig mor, der ikke engang kunne sørge for, at han fik den fornødne hvile. Men jeg troede at små børn faldt i søvn, når de var trætte. Men min skal hjælpes til det. Det skal han stadig.
Jeg begyndte på et tidspunkt at lægge ham ud i barnevognen hver gang han græd, når jeg altså vidste at han ikke kunne være sulten og ikke var våd. Det gør jeg stadig – han sover rigtig meget. Han vågner dog tit og skal have sutten – så sover han videre. Han kan kun være vågen en time til halvanden ad gangen. Mest bare en time. Nu græder han næsten ikke mere, fordi jeg fanger ham så hurtigt. Men det er jo kun mig der kan se det. Da han var helt lille, skreg han tit – troede dengang det var maven, men det tror jeg nu ikke det altid var – set i bakspejlet.
Til barnedåben lod jeg ham være oppe til andre også kunne se, at nu skulle han over til sin mor og i seng. Dvs. til han græd. Jeg har så dårlig samvittighed – det betød åbenbart meget for mig, at folk ikke syntes jeg var emsig med ham – men det tror jeg nu de synes i forvejen. Han er meget svær at få til at sove, når vi har overskredet hans grænse. Det endte med at han om aftenen skreg i 45. min, til han kollapsede. Jeg er ked af at fortælle, at han først gav slip, da jeg rejste mig og flyttede mig lidt væk fra ham.
Han falder altid i søvn alene. Det er jo flot, og det er jeg da taknemmelig for, når jeg læser om andre og deres putte problemer. Men med ham er det nu som om, at han slet ikke kan falde til ro, når jeg er der – nogle gange synger jeg ikke engang godnatsangen færdig, fordi jeg fornemmer, at han ikke kan få fred og at han er gerne vil falde hen.
Jeg går i mødregruppe og tager ham med i svømmehallen engang om ugen. Vi går også en masse ture med barnevognen, men her ser han ikke rigtig noget – han sover mest. Hans bedsteforældre kommer ofte på besøg og vi er engang imellem hos dem, men ellers laver vi ikke noget.
Hvordan hjælper jeg ham bedst? Skal jeg tage ham noget mere med ud? Eller skal vi bare blive hjemme? Hvornår kan dette forventes at ændre sig? Siger det noget om hvilken slags dreng han bliver? Forsigtig, tilbageholdende, genert? Kort sagt, så har jeg behov for at vide lidt mere om den slags børn – det gør mig så ked af det, når han har det svært.
Jeg har hele tiden følelsen af at min familie synes jeg er overbeskyttende og hænger for meget over ham – men jeg har altså en fornemmelse af, at han har brug for at jeg holder ham lidt væk fra …. tja jeg ved egentlig ikke - at han f.eks. ikke skal passes indenfor overskuelig fremtid.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal fortælle om ham, for at du har et ordentligt billede at udtale dig på. Jeg kan kun sige, at han virker meget optaget af alting og har svært ved at koncentrere sig om noget, når vi er andre steder, eller der er mange mennesker omkring ham. Dertil er der det med søvnen.
Giver det mening? Det var en lang smøre… Håber du forstår.
Mange hilsner
En uerfaren førstegangsmor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...