Svar: Søvnproblemer 7½ mdr
Kære Lene
Du skriver at din datter får 1-2 lure dagligt - hvor sent ligger hendes sidste lur? Det er jo sådan at dagslurene og dagens forløb spiller ind på hvordan barnet sover om natten og falder i søvn om aftenen. Jeg tænker derfor at det er meget vigtigt at hendes lure om dagen ikke ligger for sent.
Jeg kan se at hun sover til ca 9 - herefter går jeg ud fra at hun kommer op og får grød, mælk mv. hvorefter hun puttes til formiddagslur - som hos jer måske snarere er en middagslur? Det er derfor jeg tænker om tingene bliver rykket.
Der er jo intet i vejen for at hun sover til kl 9, det kan være rigtig dejligt for både mor og barn, men måske er det for tidligt at putte jeres datter i seng kl. 19 - måske er hun reelt ikke træt nok her.
I kan overveje om I skulle prøve at indføre en bad om aftenen. Et bad vil i første omgang kvikke hende lidt op, men efterfølgende vil en flaske og måske lidt massage få hende til at slappe så meget af at hun fornemmer en mere fysisk træthed og derfor lettere falder i søvn.
Det lyder også som om at jeres datter har svært ved at vide præcist hvornår I mener det er sengetid. Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad der helt præcist sker, men jeg ...
... får fornemmelsen af at I ikke er helt konsekvente, som om I ikke har et helt fast putteritual, en helt fast måde at gøre tingene på.
Samtidig så tror jeg et eller andet sted at jeres datter forventer underholdning. Det virker som om det ikke er gået helt op for hende at hun skal sove og at I ikke sidder der for sjov? Måske skulle I bruge det jeg kalder 'se-til-metoden', hvor I putter hende og på en kærlig men bestemt måde gør hende klart at hun skal sove og så går I. Efter 3 minutter (aldrig mere), vender I tilbage igen, putter hende igen, siger godnat og går ud for atter at vende tilbage.
Det der sker lige nu lyder lidt som om hun falder i søvn, men så vågner i forventningen om at I er der og når I så ikke er der, så bliver hun ked af det og græder. Eller kalder og bliver naturligt glad for at se jer og tror så I skal lege og underholde. Derfor tænker jeg at det med at gå og hele tiden vende tilbage måske vil kunne lære jeres datter at I er der, også selvom I går, så hun kan trygt lægge sig til at sove. Samtidig vil det også kunne vise hende at I rent faktisk mener det er sovetid og ikke legetid.
Håber I kan bruge mine tanker. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











