Brev:
Spørgsmål om skemad, hyppig natamning, MME og tandbørstning

Kære Helen,
Først og fremmest tak for dit svar vedr. stagnation i den motoriske udvikling. Jeg tror, som du også skrev, at Lærke stod stille fordi hun simpelthen var ved at lære noget andet + at hun var sløj et par dage med lidt (meget lidt) feber og sørme om hun ikke også har fået en tand. I hvert fald er hun sit gamle jeg igen, og er så ved at vise tegn på at rulle fra ryg til mave... men stadig ikke omvendt!
Denne gang har jeg en blandet landhandel til dig...
Først og fremmest vil jeg lige fortælle at Lærke sover rigtig godt i sin barnevogn om dagen, og tager 2 lange lure af 2-3 timers varighed. Derfor er det ikke muligt for os at klemme en 3. lur ind, men det gør jo heller ikke noget. Til gengæld er hun et CIRKUS om natten!
Hun plejer at få aftensmad mellem 18:30 og 19:00 og så bader vi hende mellem 19 og 20, afsluttende med lidt massage. Efterfølgende går vi i soveværelset, hvor hun bliver ammet til nat, og for det meste har vi held til at putte hende senest 20:30. Så plejer hun at sove fint i sin tremmeseng til kl. 23, og SÅ går det løs! I nat var hun vågen kl. 23, 24, 01, 02, 04 og 06, og så var det slut med at sove. Behøver jeg fortælle, at jeg er fuldstændig kvæstet?
Både jeg og farmand har forsøgt at vugge, lulle, nusse, bære hende til ro uden mad, men det KAN simpelthen ikke lade sig gøre. Så hun bliver ammet hver gang i op til ½ time. Jeg føler heller ikke jeg har særlig meget mælk, og er heller ikke brystspændt i løbet af dagen, hvor der pga. grød/mos måltider kan gå op til 9 timer før et bryst er i brug. Problemet er bare, at hun stadig ikke vil tage flasken. Vi øver stadig med flasken efter aftensmad, hvor hun nogengange tager den...
Men jeg er simpelthen på herrens mark, for jeg føler virkelig ikke jeg kan mætte hende. Har du nogle gode forslag? Jeg håber jo sådan hun en dag bliver så sulten at hun tager flasken og efterfølgende "afviser" brystet fordi det ...
... andet er lettere... Indtil videre tager hun kun 40-50 ml. af kop, og det batter jo ikke meget!
Vi har for nyligt introduceret kartoffelmos til aften, hun var ikke begejstret for kartoffelmosen i starten, men nu får hun 3 store "isterninger" kartoffelmos med MME og 2-3 mindre "isterninger" grøntsagsmos af gulerod og blomkål. Mere vil hun ikke spise endnu, og det er også fint nok, men det kan jo så kun holde hende mæt til kl. 23!
Og apropos kartoffelmos... Man skal jo tilsætte fedtstof til hjemmelavet grød og mos, men jeg tænker på hvilket vegetabilsk fedt, der er bedst? Hun vil helst ikke spise kartoffelmosen med olie i, og jeg kan ikke rigtig lide det der med at putte smør i, når det er saltet. Har prøvet med plantemargarine, men det er der også salt i, har jeg opdaget! Tror du det er farligt, når det er så lidt?
Mht. MME så har vi brugt Profylac indtil hun blev 4 mdr. og har så den sidste måned brugt NAN HA1, hvilket hun ikke har reageret på, derfor overvejer vi nu at skifte til alm. MME, men hvad skal vi skifte til? Jeg tænker hun måske kan gå over på en 2'er som forhåbentlig kan mætte hende lidt mere, men jeg har ladet mig fortælle at NAN 2 ikke er så god som Allomin 2. Er det noget, du kender noget til?
Jeg har efterhånden et fint lager af æble, pære, sveske og æble/pæremos i fryseren, men købte idag en honningmelon. Må hun få det friskmoset (dvs. ikke kogt), når hun er 5 mdr. eller er det for tidligt?
Og til sidst lige et spørgsmål om tandbørstning. Nu har hun jo fået en tand i undermunden. Eller den er brudt igennem og svarer vel til ½ riskorn... hvornår skal man begynde at børste, og hvornår skal man begynde med tandpasta? Vi har længe børstet hendes gummer, og hun har selv leget meget med sin tandbørste, så vi håber det kommer til at gå godt, når vi for alvor skal igang.
Ja, det var en hulens masse spørgsmål, men du kender mig vel efterhånden.
Kærlig hilsen
Lærkes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









