Svar: Sent igang med fast føde
Kære tvillingemor
Først lige et spørgsmål til dig: Hvad er det lige for en lyd man laver, når man sluger en flue mens man cykler? :o) :o) Den beskrivelse har jeg godt nok ikke hørt før :o)
Jeg er helt enig med min kollega om at dine børn skal igang med mere familiemad og det går jo tilsyneladende også rigtig fint. Forsømt børnene har du dog ikke og du du bliver nødt til at sige til dig selv, at nogle gange så sker tingene bare som de sker, men så må man jo prøve at rette lidt ind igen - og det har du jo gjort. Dine børn lyder jo ikke til at have lidt nød på nogen som helst måde, så den dårlige samvittighed kan du godt lægge fra dig.
Og hvis vi sundhedsplejersker altid bare kom og sagde at det hele var fint - hvad skulle vi så komme for? Vi kommer jo netop for at hjælpe og guide, så I familier kommer i den rigtige retning. Hvis vi bare altid er 'hende med vægten og det er da meget hyggeligt at hun kommer' så er sundhedspleje et uddøende fag.
Som du beskriver dine børn, så lyder det ikke som om det går for stærkt og jeg tænker at du skal begynde at give din dreng lidt rugbrødshapsere og mad i stykker. Han vil sandsynligvis ikke kunne spise sig mæt i dette, men så kan han få grøntsagsmos ved siden af og på den måde blive fyldt lidt mere op. Du kan I princippet gøre det samme med din datter, så hun også vender sig til at tygge. Måske vil din dreng spise mest rugbrød og din datter mest af grøntsagsmosen, men det skal der være plads til.
Jeg tænker at det at du begynder at give lidt mere mad i stykker vil interessere din dreng så meget at han begynder at spise lidt igen og derfor også lettere vil acceptere at få lidt med ske ind imellem. Sammen med rugbrød til frokost kan du også give lidt rester fra aftensmaden.
Med hensyn til at tygge så vil dette som regel ...
... ikke være noget problem og børnene finder ud af det. De kan godt tygge selv om de endnu ikke har tænder, så et eller andet sted er det bare at gå igang med nogle små bidder og lade dem forsøge dig. En god overgang til at tygge er at spise havregrød og grøntsager som er most med en gaffel, så de vender sig lidt til den grovere konsistens. Lidt ris eller godt kogt pasta kan også være en idé.
På rugbrøddet bruges smørbart pålæg som sildepostej, leverpostej, torskerognspostej, smøreost og lignende men du kan også bruge grøntsagsmos på brøddet.
En god øvelse kan også være at få en brødskorpe i hånden, enten endeskorpen fra et godt franskbrød eller rigtige skorper som f.eks. tvebakker. Det at sidde med noget lidt hårdt i munden og bløde det op med spyt er en god måde at træne lidt mundmotorik.
Lad dem få så meget familiemad som muligt, de kan spise stort set det samme som I voksne, naturligvis bare serveret i en konsistens og i nogle stykker som de kan kapere. De må gerne få pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, indmaden fra en frikadelle af fars eller fisk, kartofler i både eller bare moset med en gaffel - kan være bedre en kartoffelmos som har tendens til at 'hæve' i munden. Lidt sovs kan være godt og maden må gerne være almindeligt krydret, så den smager af noget. Rodfrugter kan ofte være et hit.
Du skal udnytte at de har en naturlig nysgerrighed og gerne vil putte alt i munden i øjeblikket. Lad dem derfor smage på så meget som muligt og så kommer det stille og roligt.
Som dine børn spiser nu lyder de ikke til at være bagefter hvad angår mad. De har bare sprunget den fine grød over og det er helt okay - det er ikke første gang at det sker. Så nu fortsætter I bare den gode gænge:o)
Fortsat held og lykke med dem begge og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







